- Side 39 -
...stk. 2), ville dens afgørelser også kunne prøves af Højesteret. Denne nøje specificering af domstolenes uafhængighed i grundloven stammer fra den første grundlov i 1849, hvor det ingenlunde var klart, at man kunne sagsøge forvaltningen. Det krævede typisk tilladelse fra kongen, hvilket vil sige en tilladelse fra den, som man i princippet sagsøgte.
- Side 41 -
...Folketinget og regeringen i samarbejde (grundlovens § 3), skal selv udføre dette arbejde. Dette sikrer, at den parlamentariske proces i Folketinget følges, og at der dermed er transparens i processen og mulighed for, at politiske mindretal kan stille kritiske spørgsmål til formålet med og virkningerne af den regulering af domstolene, som søges gennemført.
(...)
- Side 42 -
...Folketinget. Selve proceduren gør det også i sig selv vanskeligt at introducere ændringer i retsvæsenets organisation. Men hvis et parti skulle have absolut flertal, kunne det i princippet ændre på retsplejen i eget favør. I et sådant tilfælde ville de grundlæggende rettigheder nedfældet i grundloven og EMRK dog sætte begrænsninger for sådanne reformer.