- Side 124 -
Domstolenes organisatoriske uafhængighed følger af grundlovens § 61, der lyder som følger:
(...)
- Side 125 -
...delegationsforbud er at værne om domstolenes uafhængighed af regeringen. I kraft af grundlovens § 61, 1. pkt., er regeringen afskåret fra at gribe ind i domstolenes organisatoriske forhold ved administrativ forskrift med hjemmel i lov. Det er klart, at bestemmelsen så meget desto mere udelukker, at regeringen uden lovhjemmel kan bestemme domstolenes ordning.
Grundlovens § 61, 2. pkt., bestemmer, at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. Forbuddet mod særdomstole blev indføjet i grundloven i 1953. Forbuddet er ubetinget og omfatter også det tilfælde, at en særdomstol søges nedsat umiddelbart ved lov.
(...)
- Side 126 -
...ansvar søges gennemført«) ikke havde haft eller udøvet dømmende myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundlovens § 61, idet undersøgelsesretten ikke havde haft beføjelse til at træffe – og heller ikke havde truffet – afgørelse om, hvorvidt tiltalte, fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen, havde gjort sig skyldig i strafbart forhold.
- Side 127 -
Begrænsningerne i lovgivningsmagtens kompetence vedrørende domstolssystemets organisering fremgår dels af grundlovens § 61, jf. ovenfor, dels af visse andre grundlovsbestemmelser, der behandles i det følgende.
- Side 128 -
Grundlovens § 61, 2. pkt., er som nævnt til hinder for, at der oprettes særdomstole med dømmende myndighed. Der er imidlertid ikke i grundloven noget til hinder for, at lovgivningsmagten henlægger visse særlige sagsområder til specialdomstole. Sådanne specialdomstole, der i tidligere tid ofte også
- Side 140 -
...omordning af domstolene finder sted. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke heri ligger en mulighed for, at justitsministeren selvstændigt kan omgå dommernes ansættelsesmæssige beskyttelse ved at iværksætte en omordning, idet en sådan omordning – jf. grundlovens § 61 om domstolenes organisatoriske uafhængighed – kun kan finde sted ved lov.