- Side 307 -
...forhold til indtægter fremgår kravet om finansiel hjemmel af grundlovens § 46, stk. 1, hvori det er angivet, at skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget. Skatteopkrævning skal således have hjemmel i finanslov eller – hvis finansloven ikke er vedtaget – en midlertidig bevillingslov.
(...)
- Side 308 -
På udgiftssiden gælder der ligesom i forhold til indtægter et dobbelt hjemmelskrav. For så vidt angår kravet om finansiel hjemmel, fremgår dette af grundlovens § 46, stk. 2, hvorefter ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
- Side 309 -
...bevillingslov ifølge grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes for Folketinget, og i henhold til § 46 opfylder en sådan lov også kravet om finansiel hjemmel i forhold til opkrævning af skatter og afholdelse af udgifter. Endelig fremgår det af § 46, at afholdelsen af en udgift ligeledes kan have hjemmel i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov.
(...)
Kravet om finansiel hjemmel, som er særegent for det statsfinansielle område, kan således efter grundlovens § 46 opfyldes via finansloven, en tillægs-
- Side 325 -
...er således, som nævnt ovenfor i kapitel 5, enighed i den statsretlige litteratur om, at der foreligger en forfatningsretlig sædvane, der – i strid med ordlyden af grundlovens § 46, stk. 2 – indebærer, at den nævnte tilslutning fra Finansudvalget til at afholde en udgift kan træde i stedet for en forudgående bevillingsmæssig hjemmel fra Folketinget.
(...)
- Side 326 -
...midlertidig bevillingslov. Denne bestemmelse er fraveget ved en forfatningsretlig sædvane, således at en minister med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan afholde udgifter, som ikke er bevilget på den angivne måde. Der henvises til Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med Kommentarer (1999), side 244 ff., med yderligere henvisninger.