Bøger, som nævner Grundloven § 43

Retskildehierarki og fortolkningsprincipper

- Side 32 -

Retskilderne indgår i et særligt retskildehierarki, der kommer til udtryk ved grundlovens § 43. Øverst i hierarkiet er grundloven, dernæst loven og derunder de interne regler. Nærmere om hierarkiet nedenfor i afsnit 2.2 om grundloven.

Læs på Jurabibliotek



EU-rettens betydning

- Side 34 -

...nationalt tillige er reguleret af EU-retten, ændres retskildematerialet fra udelukkende at bestå af de her omtalte nationale retskilder med det af grundlovens § 43 opbyggede retskildehierarki til også at omfatte EU-retten, dvs. traktater, forordninger, direktiver og praksis fra EU-Domstolen. Det danske retskildehierarki tilføres da en ekstra dimension.

Læs på Jurabibliotek



Grundloven

- Side 35 -

...retskildehierarkiet, og de skatte- og afgiftsretlige loves centrale rolle som retskilde manifesteres.1414. Hermed er definitionerne af »skat« i grundlovens § 43 og i skatteforvaltningsloven identiske. Se listen over definitioner indsat i forarbejderne til skatteforvaltningsloven ved L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, nedenfor i kapitel 10.5.3 om terminologi.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Se grundlovens § 43: »Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.«

Læs på Jurabibliotek

(...)

Grundlovens § 43 sikrer mere konkret, at regulering af skatterne i bred forstand foretages af Folketinget.1515. Opmærksomheden skal ligeledes henledes på grundlovens § 46, hvorefter skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget. »Skat« i grundlovens § 43 skal således for-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 36 -

...således forstået, at Folketinget ikke kan delegere sin hjemmel til at regulere beskatningen til skatteministeren. »Lov« i grundlovens § 43 skal med andre ord forstås som lov i formel forstand, og der er ikke adgang til at give ministeren generel bemyndigelse til at foretage beskatning.1717. Se Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udg., 2007, p. 83.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...grundlovens § 43 ikke forhindrer, at Folketinget bemyndiger skatteministeren til at fastsætte mere underordnede bestemmelser, der skal gennemføre og iværksætte en given skattelov. Ligeledes udelukker grundlovens § 43 ikke, at regler om lovens nærmere anvendelse og fortolkning fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse, der skal have hjemmel i loven.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...vedtager rammelovgivning, som blot udfyldes af ministeren. Men på den anden side er der også enighed om, at der dog kan lovgives ved retlige standarder, der har mere normativ karakter, hvorved rammerne for de enkelte lovbestemmelser gives ved fortolkning. Det mest klassiske eksempel herpå er statsskatteloven §§ 4-6, de direkte skatters hovedbestemmelser.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...delegationsforbuddet i grundlovens § 43 og fastslog i redegørelsen, at »delegationsforbuddet i grundlovens § 43 sætter snævre grænser for skatteadministrationens adgang til at fastsætte bestemmelser, der har betydning for skattebyrden, og at domstolene næppe vil finde en udnyttelse af en videregående delegationsadgang forenelig med grundlovens § 43«.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 37 -

...hjemmel til beskatning/ophør og forandring af beskatning med udelukkelse af generel delegation af beskatning desuden stiller krav om, at myndighederne skal foretage den beskatning, som skatte- og afgiftslovgivningen giver adgang til. Med andre ord er spørgsmålet, om skatte- og afgiftsforvaltningen er underlagt en direkte forpligtelse til beskatning.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...fra grundsætninger om ugyldighed og tilbagekaldelse. Se samme i Skatteretlig genoptagelse – i forvaltningsretlig belysning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004, p. 374, hvor det også anføres, at hverken administrativ praksis eller retspraksis har anset grundlovens § 43 for relevant ved vurderingen af, om der foreligger en berettiget forventning.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 38 -

...det må anses for betænkeligt, hvis en skatteyder opnår en gunstigere retsstilling end en anden skatteyder i en tilsvarende situation, men at lighedsgrundsætningen forhindrer dette. Og det anføres videre, at grundlovens § 43, 1. led, ikke skal fortolkes således, at sagligt begrundede forsvarlige forligsmæssige skatteansættelser er grundlovsstridige.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...skattepolitisk ansvar ved at hævde en rimelig og fornuftig beskatning, der indebærer en retfærdig afbalancering af systemhensyn og individhensyn, men at normeringen i skattelovgivningen fortsat håndhæves som det centrale. Det anføres videre, at i visse særligt kvalificerede situationer har domstolene vurderet, at skattemyndighederne er de nærmeste til

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 39 -

...ved at kvalificere skatteyderens forventning som retsbeskyttet. Det vurderes, at det ikke kan være i strid med en fortolkning af grundlovens § 43, hvor skatteyderens retssikkerhedsmæssige beskyttelse mod vilkårlig beskatning fra statens side tillægges stor betydning.2323. Se Jacob Graff Nielsen, Legalitetskravet ved beskatning, p. 182, 189 og 197.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...det anføres, at »Grundlovens § 43, 1. led indgår som et aspekt af det generelle legalitetsprincip og medfører en formodning om skærpet hjemmel. Ud fra et hjemmelssynspunkt er delegationsforbuddet imidlertid særdeles dynamisk, idet hjemmelskravet ikke kan anses for absolut.«2424. Jf. Jacob Graff Nielsen, Legalitetskravet ved beskatning, p. 200-201.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Det må samlet set konkluderes, at der på den ene side er en grænse for, i hvilket omfang myndigheden kan handle opportunt, henset til indholdet af grundlovens § 43, og at myndigheden skal tilstræbe den materielt rigtige skatteansættelse for samtlige skattesubjekter.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...en uformel forhåndsbesked. Udviklingen over til et mere maskinelt skattesamfund, der prioriterer vejledning og bindende svar og derfor ikke sikrer, at skatteligningen i hvert enkelt tilfælde er objektivt korrekt, må også kunne rummes i grundlovens § 43. Endelig sikrer lighedsgrundsætningen, at der ikke sker vilkårlig forskelsbehandling af borgerne.

Læs på Jurabibliotek



Legalitetsprincippet og det formelle lovs princip

- Side 40 -

Legalitetsprincippet har betydning for udformning og anvendelsen af skatte- og afgiftslovene. Legalitetsprincippet er hjemlet i grundlovens § 3 om magtens tredeling, men er for skatte- og afgiftslovene særligt fastslået ved grundlovens § 43.

Læs på Jurabibliotek

(...)

For det første indeholder princippet den formelle lovs princip. Dette princip udtrykker, at lovene i den retlige trinfølge går forud for administrative afgørelser, det vil sige forvaltningsafgørelser og bekendtgørelser. Princippet manifesterer herved den retlige trinfølge, som den er beskrevet ovenfor under behandlingen af grundlovens § 43.

Læs på Jurabibliotek



Lovenes anvendelse, fortolkning og virkning

- Side 41 -

...Anvendelse af analogi på skatterettens område vil formentlig sjældent finde anvendelse grundet det skærpede hjemmelskrav i grundlovens § 43, og det antages, at anvendelse af analogien til ugunst for den skatte- eller afgiftspligtige vil være svært forenelig med grundlovens § 43.3131. Jf. Aage Michelsen, Lærebog om Indkomstskat, 13. udg., 2009, p. 131 ff.

Læs på Jurabibliotek



Retsgrundsætninger og retssædvaner

- Side 46 -

...af de almindelige retsgrundsætninger i samme omfang som af Folketingets love«. Det betyder, at en retsgrundsætning alene kan ændres ved en lovændring eller ved etableringen af en ny retsgrundsætning. Undtaget er dog selve legalitetsprincippet, der udledes af grundlovens § 43; en ændring eller ophævelse af dette princip vil kræve en grundlovsændring.

Læs på Jurabibliotek