Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave
Udgivelsesdato: 16. august 2025
ISBN: 9788757459210
- Side 113 -
Grundloven indeholder forskellige bestemmelser, der omhandler skatter. Grundlovens § 43 fastslår, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, og Grl. § 46 bestemmer, at skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget.
(...)
...mod delegation af lovgivningsmagten til regeringen. En anden diskussion i relation til opkrævning af skatter har vedrørt, om bestemmelsen indeholder et obligatorisk princip eller et opportunitetsprincip i relation til at opkræve skatter, da det fremgår af grl. § 43, at der også kræves lovhjemmel til at ophæve skatten. Begge forhold behandles nedenfor
...Opkrævning af skatter er underlagt det almindelige legalitetsprincip, som gælder generelt for offentlig forvaltning. Hvis der anerkendes et skærpet hjemmelskrav, vil det indebære, at andre fortolkningsfaktorer end den snævre ordlyd kun kan tillægges en begrænset vægt. Såfremt Grl. § 43 blot udtrykker en kompetencefordeling, fastslår bestemmelsen alene, at
(...)
- Side 114 -
...for det andet, at domstolenes krav til graden af denne klarhed er varierende i en sådan grad, at abstrakte udsagn om, at der gælder et skærpet hjemmelskrav for skattepålæg, mest synes at få karakter af tomme besværgelser.« Efter hans opfattelse indeholder Grl. § 43 således ikke noget skærpet hjemmelskrav. Dette er ligeledes opfattelsen i denne bog.
(...)
Der er almindelig enighed om, at Grl. § 43 indeholder et delegationsforbud. Regeringen må ikke fastsætte skatter, uden at Folketinget er med til at vedtage disse. Der kræves således lovhjemmel. Der er delte meninger om rækkevidden af delegationsforbuddet i Grl. § 43.
(...)
Grundlovens § 43 har givet anledning til en diskussion af, i hvilket omfang der kan udstedes bekendtgørelser på skattelovgivningens område. Bestemmelsen fastslår helt principielt, at det er den lovgivende magt, som har kompetencen til at fastsætte skatter, men bekendtgørelser udstedes af skatteministeren.
(...)
...udstedt med hjemmel i den pågældende lov. Det kræves blot, at det materielle skattekrav er fastsat ved lov. Det er således Folketinget, som vedtager lovene indeholdende bestemmelser om skattepligt og fradragsret, mens der i lovene kan være en bemyndigelse til skatteministeren om, f.eks. at fastsætte regler om, hvorledes reglerne skal administreres.
(...)
Selv om der nok på skatterettens område i mindre omfang anvendes bemyndigelser til skatteministeren, eksisterer disse dog som f.eks. mindstekravsbekendtgørelser, og kildeskattebekendtgørelser. Dette kan ikke anses for uforeneligt med Grl. § 43 og heller ikke uforeneligt med grundlovens bestemmelser i øvrigt.
(...)
- Side 115 -
...domstolene næppe vil finde en udnyttelse af en videregående delegationsadgang forenelig med Grundlovens § 43.« Det er ikke ofte, at domstolene har taget stilling til spørgsmålet, men i U 2007.788 H fandt Højesteret, at satsreguleringsloven var en skattelov i grl. § 43’s forstand, men Højesteret mente dog ikke, at delegationsforbuddet var overtrådt.
(...)
...kræver lovhjemmel. Det vil sige, hvis en betaling til det offentlige har karakter af en skat, skal der være hjemmel til at opkræve denne. Det betyder, at hvis en opkrævning fra det offentlige overstiger omkostningerne ved den pågældende transaktion, da vil det kræve lovhjemmel at foretage opkrævningen, idet det vil blive anset for at være en skat.
(...)
...Henrik Zahle), 2. udg. 2006, s. 318 ff. I U 1993.757 H fandt Højesteret, at administrativ fastsættelse af gebyrer for pas, nummerplader og duplikatkørekort ikke var i strid med Grl. § 43 eller princippet om lovmæssig forvaltning. I afgørelsen udtalte Højesteret, at der ud over de direkte omkostninger tillige kan tages hensyn til indirekte omkostninger.
- Side 116 -
...ud fra en afvejning af forskellige hensyn at opkræve skatter. De fleste er nok af den opfattelse, at der alene gælder et opportunitetsprincip, jf. bl.a. Niels Winther-Sørensen i bl.a. SR-Skat 2018, s. 293 ff., Jacob Graff Nielsen i Legalitetskravet ved beskatning, 2003 kap. 7 og Jens Peter Christensen i Festskrift til Jan Pedersen, 2011, s. 63 ff.
- Side 118 -
grænsninger for lovgivningsmagtens frihed i forhold til skatterne: 1) den økonomiske ydelse skal pålægges af hensyn til almenvellet, 2) der skal være hjemmel, hvilket af Grl. § 43 skærpes til, at skattepålægget skal ske ved lov, samt 3) byrdefordelingen må ikke være vilkårlig, men skal være bestemt ud fra almene, saglige kriterier.
...forvaltningsretten gældende legalitetsprincip eller princip om lovmæssig forvaltning, hvorefter en forvaltningsakt (en skatteafgørelse) for det første skal have hjemmel i loven og for det andet ikke må stride mod loven. Usaglig forskelsbehandling vil også være uforenelig med princippet om lovmæssig forvaltning, jf. Den juridiske vejledning 2025 A.A.7.1.
- Side 129 -
...tilkendegivelse havde tiltrådt et forligsforslag om erstatningens størrelse. Han forsøgte således at få medhold med støtte i indretningssynspunktet. Landsretten gav ham ikke medhold, idet retten tiltrådte Landsskatterettens præmisser, der med henvisning til overordnede skattemyndigheders revisionsadgang og Grl. § 43 udtalte, at tilkendegivelser om fremtidige
- Side 138 -
...på afgørelser i praksis, hvor analogi har været anvendt. U 1980.121 H er et eksempel på en fortolkning grænsende til analogi. Her blev en brandforsikringssum sidestillet med en salgssum med den følge, at der kunne finde spekulationsbeskatning sted af forskellen mellem anskaffelsessummen og brandforsikringssummen i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a.