- Side 34 -
...given lov, se kapitel 2 om lovbestemmelser. Langt størstedelen af de love, der vedtages, er såkaldte ændringslove, hvormed der alene foretages nogle lovændringer i en allerede eksisterende lov.3131. Er der foretaget mange ændringer i en lov, vil der oftest også blive lavet en lovbekendtgørelse, der sammenskriver ændringerne med den eksisterende lov.
(...)
- Side 35 -
...principper. Som eksempel kan nævnes omformulering af reglerne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.3535. Lov nr. 1719 af 27. december 2018. Her lægges det til grund, at beskyttelse af privatlivet fortsat er vigtig, selvom der er forskellige holdninger hertil i samfundet, og selvom det i en digital tidsalder kan være svært at overholde.
- Side 69 -
...udstede bekendtgørelser ikke netop udgør lovgivning, som den udøvende magt ikke har kompetence til, eftersom grundlovens § 3 foreskriver, at den lovgivende magt er hos Folketinget og Kongen i forening. Det synspunkt, at den udøvende magt derfor ikke kan udstede regler, men kun udøve magten i henhold til korrekt vedtagne regler, er principielt klart og
(...)
- Side 70 -
...regeldannelse på udvalgte områder, og lovgivninsmagten er inde over processen ved at give mulighed for nærmere regler, udstedt af en minister, altså den udøvende magt. Både lovgivningsmagten og domstolene har for længst accepteret den udøvende magts »lovgivende« funktion inden for rammerne af gældende lovgivning – uanset ordlyden af grundlovens § 3.
- Side 90 -
...mekaniske ligger implicit et ansvar. En mekanisk besvarelse kan kun give ét svar, dommeren (eller juristen) er her en automat, hvor resultatet trækkes. Men at træffe juridisk rigtige afgørelser og finde juridisk rigtige svar er mere end automatik og mekanisk regelanvendelse, hvilket medfører et ansvar for dommeren og juristen om at gøre deres bedste.