Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 02. juni 2020
ISBN: 9788757442878
- Side 211 -
...af lovgivningen, medmindre disse beføjelser udtrykkeligt er placeret andre steder i den offentlige forvaltning, f.eks. hos kommunerne eller hos de i kapitel 3, afsnit 6, omtalte uafhængige forvaltningsorganer. I grundlovens § 63 anvendes udtrykket »øvrighedsmyndigheden« som en anden betegnelse for de beføjelser, der er indeholdt i den udøvende magt.
(...)
Som det er omtalt i kapitel 8, afsnit 2.1, medfører bestemmelsen i grundlovens § 3, 2. pkt., ikke nogen begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence.
(...)
...magt overlader grundloven i en række specialbestemmelser regeringen kompetencen på nogle konkrete sagsområder. Disse kompetencer benævnes med en fællesbetegnelse regeringsprærogativer. Det drejer sig om grundlovens § 14, hvorefter statsministeren bestemmer ministrenes antal og forretningernes fordeling mellem dem, om grundlovens § 19, hvorefter rege-
(...)
- Side 213 -
...begrænset omfang opgaver, som beror på anstaltsbetragtninger og sædvane. Se nærmere herom nedenfor i afsnit 3.2 og 3.3. Den udøvende magt har desuden en meget snæver adgang til at udstede selvstændige anordninger, der alene er hjemlet i grundlovens § 3, 2. pkt. Denne adgang – den såkaldt »selvstændige anordningsmyndighed« – blev behandlet i afsnit 3.4.
- Side 214 -
...Anordninger udstedes normalt med hjemmel i lov, men andre hjemmelsgrundlag kan tænkes i form af sædvane eller anstaltsforhold. Der har endvidere i den statsretlige teori været diskussion om, hvorvidt der undtagelsesvis kunne tænkes mulighed for at udstede anordninger direkte med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt. (»selvstændig anordningsmyndighed«).
- Side 217 -
Det spørgsmål, der skal drøftes i dette afsnit er derfor, om der uden for disse områder, hvor der utvivlsomt kræves lovhjemmel for at fastsætte retsregler, eksisterer et – meget begrænset – område, hvor regeringen kan udstede anordninger umiddelbart med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
(...)
...sådan eventuel selvstændig anordningsmyndighed baseret på grundlovens § 3, 2. pkt., i hvert fald ikke kan være en enekompetence for den udøvende magt. Den lovgivende magt kan således til enhver tid vedtage lovgivning på områder, der eventuelt kunne reguleres gennem den selvstændige anordningsmyndighed, og skulle der gennem den selvstændige anordnings-
(...)
- Side 218 -
Frem for at gribe til konstruktioner som stiltiende lovhjemmel taler meget for, at man fastholder, at der kan udstedes anordninger inden for det meget snævre område, der er afgrænset ovenfor, med direkte hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
...således på dette område stadig er mulighed for at udstede anordninger direkte på baggrund af grundlovens § 3, 2. pkt. Dommen viser imidlertid også, at der ikke skal ret meget til, før en regulering betragtes som indgreb i borgernes retsforhold, og sagsområdet som følge heraf er udelukket fra at blive reguleret gennem den selvstændige anordningsmyndighed.
- Side 219 -
...formentlig måtte antages at være udstedt med hjemmel direkte i grundlovens § 3, 2. pkt., om den udøvende magt. Dette synspunkt havde – og har – den åbenbare svaghed, at den selvstændige anordningsmyndighed som nævnt alene omfatter regler, der ikke griber ind i borgernes retsforhold. Flagbekendtgørelsen gør imidlertid klart indgreb i borgernes retsforhold.