Redaktører: 9788771980264: Børge Dahl (2), 9788771980264: Michael Hansen Jensen (3) og 9788771980264: Søren Højgaard Mørup (4)
Udgivelsesdato: 28. oktober 2016
ISBN: 9788757435443
- Side 646 -
...udmærket er klar over, at stort set alle lovforslag skrives af regeringen, og at Folketinget kun kan vedtage et lovforslag, som regeringen så kan gøre til lov. Det er selvfølgelig beklageligt, at Folketinget ikke kender grundloven, men det gør jo ikke så meget, når domstolene som den tredje statsmagt kan efterprøve, om lovgiver overholder grundloven.
- Side 648 -
...godt regne hele den offentlige sektor med til »Den udøvende magt« i grundlovens § 3. Det har bare ingen betydning, da administrationen alene har den magt, som loven har givet den. Kravet om hjemmel i præcis og offentliggjort lov vedrørte altså reelt strafferetten og er her stadig helt aktuelt, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 7.
- Side 651 -
...strider mod domstolenes kompetence efter grundlovens § 3. Tværtimod kommenterede Dommerforeningens formand så sent som den 25.3.2016 i TV et regeringsforslag om at lade domstolene bestemme, hvem der skal afsone i fængsel, og hvem der klarer den med fodlænke. Formanden var ikke ligefrem positiv over for, at domstolene skulle overtage denne afgørelse.
(...)
...forfatningsretlig sædvane for, at domstolenes kompetence efter grundlovens § 3 til alene at afgøre strafudmålingen er begrænset. Det centrale i denne sammenhæng er, at domstolene ikke har gjort forfatningsretlige indsigelser mod disse muligheder for administrative afgørelser inden for domstolenes grundlovsbestemte område til at udmåle den konkrete straf.
- Side 652 -
...»Straffastsættelse, herunder vurdering af, om der foreligger konkret formildende eller skærpende omstændigheder anses for at være et kerneområde for den “dømmende” myndighed, jf. grundlovens § 3.« Dette høringssvar tilsluttede begge landsretter sig i deres svar. Justitsministeriet fastslog i sit høringssvar, »at lovgivningsmagten – også i forhold til
(...)
- Side 653 -
...Svar på spm. nr. 23. Det havde næppe været nødvendigt at anføre, at lovgiver efter grundloven skal anføre en særlig begrundelse for sin fremgangsmåde. Den slags bemærkninger kan blive procesfremmende, selv om man næppe kan forestille sig, at Højesteret en dag vil nå frem til, at lovgivers begrundelse for skærpede strafudmålinger ikke er tilstrækkelig.
(...)
...denne regel er vel, at borgeren, før han begår sin forbrydelse, skal kende prisen. Personlig synes jeg, at beskyttelsen her er strakt meget vidt. Bør det være en menneskeret at kunne overveje, om prisen for en given forbrydelse er for høj? Under alle omstændigheder har den del af art. 7 kun betydning, hvis straffen kan forudses med en vis præcision.
- Side 662 -
...forvaltningsakt i lovsform, og at afgørelsen efter systematikken kunne placeres under domstolsprøvelsen efter grundlovens § 63: Magtadskillelseslæren udsprang af en protest imod, at den, som magthaverne ikke kunne få dømt ved domstolene, kunne man bare dømme ved en lov, en såkaldt Bill of Attainder. Så på denne måde passer dommen også til grundlovens § 3.