Forfattere: Gorm Toftegaard Nielsen
Udgivelsesdato: 22. oktober 2014
ISBN: 9788757431544
- Side 93 -
...respekterer den vedtagne lovgivning. Politikerne begyndte så at vedtage ændringer af straffebestemmelserne og samtidig tilkendegive, at de ønskede et højere strafniveau. Det blev som nævnt nedenfor af dommerne betegnet som en mulig krænkelse af domstolenes kompetence efter grundlovens § 3.135135 Jf. afsnittet om Forfatningsret og strafudmåling s. 109 ff.
- Side 110 -
...konkret formildende eller skærpende omstændigheder, anses for at være et kerneområde for den »dømmende« myndighed, jf. grundlovens § 3.« Denne tilsyneladende uenighed mellem lovgiver og domstole om legalitetsprincippets rolle var reelt en uenighed om forholdet mellem lovgiver og domstole vedrørende rollefordelingen på dette i praksis helt centrale punkt.
(...)
- Side 111 -
...grundlovens § 3 straffen i den enkelte sag. Den generelle regel, loven angiver for straffastsættelsen, er bindende for domstolene. Der er ikke grænser for, hvor præcist loven kan normere strafudmålingen. Lovgiver kan ikke ændre en dom og kan ikke skærpe den straf, domstolene har udmålt. Der har i dansk praksis været gjort et enkelt eklatant forsøg på dette.
(...)
- Side 112 -
...Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger 1947-48 sp. 3620. Forslagets fremsættelse jf. sp. 1270-1276. Sagen er indgående behandlet i Gorm Toftegaard Nielsen: Grundlovens § 3 – retssikkerhed eller demokrati, 1977, s. 203 ff (utrykt licentiatafhandling). Se også Henrik Vædele Elmquist: Singulær lovgivning, 2002, hvor både sagen og problemet behandles indgående.
(...)
- Side 116 -
...straffeniveauer i lovmotiver. Den traditionelle kritik af at tillægge lovmotiver betydning bygger på, at borgeren bør kunne henholde sig til lovens tekst, og at brug af motiverne derfor anfægter hans retssikkerhed. Dette argument er ikke holdbart her, hvor valget står mellem, om borgeren skal finde straffeniveauet i retspraksis eller i lovmotiver.