Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 29. august 2012
ISBN: 9788757424096
- Side 173 -
...af lovgivningen, medmindre disse beføjelser udtrykkeligt er placeret andre steder i den offentlige forvaltning, f.eks. hos kommunerne eller hos de i kapitel 3, afsnit 4, omtalte uafhængige forvaltningsorganer. I grundloven § 63 anvendes udtrykket »øvrighedsmyndigheden« som en anden betegnelse for de beføjelser, der er indeholdt i den udøvende magt.
(...)
Som det er omtalt i kapitel 8, afsnit 2.1, medfører bestemmelsen i grundlovens § 3, 2. pkt., ikke nogen begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence.
(...)
...magt overlader grundloven i en række specialbestemmelser regeringen kompetencen på nogle konkrete sagsområder. Disse kompetencer benævnes med en fællesbetegnelse regeringsprærogativer. Det drejer sig om grundlovens § 14, hvorefter statsministeren bestemmer ministrenes antal og forretningernes fordeling mellem dem, om grundlovens § 19, hvorefter rege-
(...)
- Side 175 -
stændige anordninger, der alene er hjemlet i grundlovens § 3, 2. pkt. Denne adgang – den såkaldt »selvstændige anordningsmyndighed« – behandles i afsnit 3.4.
- Side 176 -
ger direkte med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt. (»selvstændig anordningsmyndighed«).
- Side 179 -
Det spørgsmål, der skal drøftes i dette afsnit er derfor, om der uden for disse områder, hvor der utvivlsomt kræves lovhjemmel for at fastsætte retsregler, eksisterer et – meget begrænset – område, hvor regeringen kan udstede anordninger umiddelbart med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
(...)
...magt kan således til enhver tid vedtage lovgivning på områder, der eventuelt kunne reguleres gennem den selvstændige anordningsmyndighed, og skulle der gennem den selvstændige anordningsmyndighed være fastlagt regler, vil lovgivning på disse områder uden tvivl gå forud for og erstatte sådanne regler. Dette er en konsekvens af den retlige trinfølge.
(...)
- Side 180 -
Frem for at gribe til sådanne konstruktioner taler meget for, at man fastholder, at der kan udstedes anordninger inden for det meget snævre område, der er afgrænset ovenfor, med direkte hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
(...)
...synspunkt, at der stadig er mulighed for at udstede anordninger direkte på baggrund af grundlovens § 3, 2. pkt. Dommen viser imidlertid også, at der ikke skal ret meget til, før en regulering betragtes som indgreb i borgernes retsforhold, og sagsområdet som følge heraf er udelukket fra at blive reguleret gennem den selvstændige anordningsmyndighed.