Forfattere: Henrik Palmer Olsen
Udgivelsesdato: 20. august 2025
ISBN: 9788757464191
- Side 62 -
...gyldigt kan vedtage lovgivning uden at overholde grundlovens regler for, hvordan lovgivning skabes. Det fremgår f.eks. af grundlovens § 3, at den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Det betyder at lov ikke kan blive til uden både regeringens (»kongens«) og folketingets medvirken, men også at andre aktører ikke har del i lovgiv-
(...)
- Side 63 -
...almindelig lovgivning, som måtte stride mod grundloven. Dette er principielt vigtigt, men historisk er det kun forekommet en enkelt gang, at Højesteret har anset en lovbestemmelse for stridende mod grundloven.1212. Dette skete i den såkaldte Tvind-dom (U 1999.841 H), hvor Højesteret fandt, at en bestemmelse i Tvind-loven var i strid med grundlovens § 3.
- Side 69 -
...forflyttelse. Højesteret kom med andre ord frem til, at der ikke forelå en regelkonflikt mellem grundlovens § 3 og § 64 på den ene side og retsplejelovens bestemmelser om konstituerede dommere på den anden. Derfor blev det ikke aktuelt at anvende lex-principperne (som i dette tilfælde ville have ført til, at man ville have ladet grundlovens bestemmelser gå
- Side 70 -
...relevant lovgivning, som er egnet til at blive håndhævet af domstolene.2222. Se hertil også kapitel 2 om retsstatsprincippet. Hvis lovgiver vedtager uklart formuleret lovgivning eller undlader at lovgive, hvor der er behov for regler, svækkes retssikkerheden, fordi det bliver vanskeligt at klarlægge, hvilke rettigheder og pligter der påhviler borgerne.
- Side 73 -
...instans kan udstede en tjenestebefaling til en laverestående medarbejder. En tjenestebefaling er en tjenestelig ordre om at gøre dette eller hint. Retsgrundlaget for dette er medarbejderens ansættelseskontrakt og ministeriets kompetence i medfør af grundlovens § 3 (den udøvende magt). Man taler også om, at der foreligger et over-/underordnelsesforhold.
- Side 76 -
...kompetencenorm. Den bestemmer, at Folketinget og regeringen (»kongen«) i forening kan vedtage lovgivning (altså fastsætte regler i form af lov), men bestemmelsen indeholder ikke i sig selv nogen påbuds- eller forbudsregler. Straffelovens § 276 er derimod en forholdsnorm. Den fastlægger, at tyveri er forbudt, og at den, der begår tyveri, kan blive straffet.