Bøger, som nævner Grundloven § 29

Grundlovsfortolkning

- Side 77 -

I denne sag skulle Højesteret fortolke grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., der er sålydende: »Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.«

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 78 -

...Borgerne anførte bl.a., at § 29 havde fået sin nuværende formulering med grundlovsændringen i 1953, hvis formål havde været at opnå demokratiske fremskridt og forbedringer, herunder ved at sikre og udvide befolkningens demokratiske og politiske rettigheder. Dette talte med betydelig styrke for en indskrænkende fortolkning af formuleringen »umyndiggjort«.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...tiltrådte landsrettens fortolkning, der lagde vægt på forarbejderne til grundlovens § 29. Heraf fremgik det, at en borger måtte anses som »umyndiggjort« og uden valgret, hvis den pågældende havde mistet sin retlige handleevne efter de tidligere gældende bestemmelser, som værgemålslovens § 6 senere var trådt i stedet for. Borgerne fik således ikke medhold.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 81 -

...kunne ikke føre til, at sagsøgerne kunne få medhold i deres påstand, for i forarbejderne var der støtte for en forståelse af grundlovens § 29, hvorefter de var afskåret fra at stemme. Det var derfor ikke nødvendigt for landsretten, hvis begrundelse på dette punkt blev tiltrådt af Højesteret, at kommentere de overordnede overvejelser om demokrati mv.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...folketingsvalgslovens § 1 er ugyldig, eller at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015.« Inden denne udtalelse havde Højesteret fastslået, at folketingsvalglovens § 1 var udformet i overensstemmelse med grundlovens § 29, som indebar, at personer, der var frataget deres retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke havde valgret til Folketinget.

Læs på Jurabibliotek