Bøger, som nævner Grundloven § 29

Indledning

- Side 277 -

Bestemmelsen i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., er afspejlet i folketingsvalglovens § 1, hvori det siges, at valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 278 -

...levande livet – inlära grundlagarna paragraf för paragraf«. Ifølge tilgængeligt talmateriale antages den negative valgretsbetingelse på baggrund af folketingsvalglovens § 1 og værgemålslovens § 6 at omfatte ca. 2.000 personer ud af en samlet vælgerbefolkning på ca. 4,1 mio. personer svarende til ca. 0,05 pct.44. Se nedenfor i afsnit 3, sidste afsnit.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...rådighed over personlige forhold, hvilket betyder, at en værge ikke kan bruge tvang for at gennemføre beslutninger vedrørende personens personlige forhold. Det må bl.a. af denne grund kunne lægges til grund, at personer under § 6-værgemål ikke nødvendigvis skal betragtes som umyndiggjorte efter grundlovens § 29. Grundloven må derfor antages ikke at væ-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 279 -

...derfor helt fjernes. Grundloven, der ikke har som formål at begrænse borgernes rettigheder, står ikke i vejen for en lovændring, og grundlovsbestemmelsen kan ikke anses at forudsætte, at der sættes en anden undtagelse i stedet for den nuværende.« Det bemærkes, at Mads Pedersen udarbejdede artiklen som medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder.

Læs på Jurabibliotek



Tilblivelseshistorien vedrørende den negative valgretsbetingelse om umyndiggørelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

- Side 280 -

...Justitsministeriet. På den baggrund indeholder social- og indenrigsministerens besvarelse af spørgsmålet et langt direkte citat af den af Justitsministeriet afgivne udtalelse. Bestemmelsen blev oprindeligt indført ved vedtagelsen af grundloven den 5. juni 1849. Den del af bestemmelsen, der angiver, at umyndiggjorte ikke har valgret, har ændret ordlyd i 1915 og 1953.

Læs på Jurabibliotek



Den nyere juridiske litteratur

- Side 287 -

...44, note 2, henvises der dog til fremstillingen af Anne Birte Pade i Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 1. udg., 1999, s. 166, mens der i Statsforfatningsret, 4. udg., 2007, s. 62, note 2, henvises til fremstillingen af Anne Birte Pade i Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 2. udg., 2006, s. 257.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 288 -

...nye lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvist kan fratages adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine personlige forhold. Der fandtes heller ikke noget til hinder for, at eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.

Læs på Jurabibliotek



Folketingsvalglovens § 1 og værgemålslovens § 6

- Side 289 -

Som anført ovenfor i afsnit 1 er bestemmelsen i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., afspejlet i folketingsvalglovens § 1, hvori det siges, at valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 291 -

...ville blive bestående, eller om man har villet tilkendegive, at reglerne om umyndiggørelse skal bevares. Formodningen må være imod, at der er tale om en bindende grundlovsforudsætning. Endelig har Peer Lorenzen anført, at grundlovens § 29 ikke kan antages at være til hinder for, at man ved almindelig lov ændrer myndighedslovens umyndiggørelsesbegreb.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...adgang til at deltage i folketingsvalg. Ifølge den statsretlige litteratur kan valgretsbetingelsen ikke opfattes som et krav om et vist minimum af åndsevner eller evne til at handle fornuftmæssigt, idet umyndiggørelse som nævnt ovenfor under pkt. 9.2.2. kan være begrundet i andre forhold. Heroverfor kan peges på, at en umiddelbar sproglig forståelse

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 292 -

...om, hvorvidt en person helt eller delvis kan eller skal fratages adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine personlige forhold. Udvalget finder heller ikke noget til hinder for, at eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...Ældre Sagen), advokat Jørgen U. Grønborg (udpeget af Advokatrådet), embedslæge Kirsten Kronborg (udpeget af Sundhedsministeriet), statsamtmand Ole Perch Nielsen (udpeget af Foreningen af Statsamtmænd), fuldmægtig Eva Pedersen (udpeget af Socialministeriet) og underdirektør Jesper Vorstrup Rasmussen (udpeget af Justitsministeriet), jf. anf. st., s. 11.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 293 -

»Det følger af grundlovens § 29, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 1, at en person, der er umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvist kan fratages adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine personlige forhold. Udvalget fandt heller ikke noget til hinder for, at eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.

Læs på Jurabibliotek



Regeringens og Folketingets retsopfattelse anno 2016

- Side 294 -

»Grundlovens § 29, stk. 1, fastslår, at enhver som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og er fyldt 18 år, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndiggjort.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Som det fremgår af Myndighedslovsudvalgets betænkning (betænkning nr. 1247/1993), der dannede grundlag for den gældende værgemålslov, må det efter forarbejderne til grundlovens § 29, stk. 1, antages, at det er urådigheden over formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der førte til at man valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggørelsen.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...de tilfælde, hvor et værgemål omfatter økonomiske forhold. Grundlovens § 29 må derfor indebære, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter valglovgivningen fortabe valgretten, jf. hertil også Myndighedslov[s]udvalgets betænkning, s. 156-157. Der er efter grundloven således

Læs på Jurabibliotek



Konklusion

- Side 296 -

...tilfælde, hvor et værgemål omfatter økonomiske forhold. Grundlovens § 29 må derfor indebære, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter valglovgivningen fortabe valgretten. Der er efter grundloven således ikke mulighed for at give personer, der som følge af værgemål efter værge-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 297 -

...det bl.a. af denne grund må kunne lægges til grund, at personer under § 6-værgemål ikke nødvendigvis skal betragtes som umyndiggjorte efter grundlovens § 29, og der er heller ikke nogen dækning for Institut for Menneskerettigheders synspunkter i den nævnte rapport om, at grundlovens § 29 derfor må antages ikke at være til hinder for, at man ændrer

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 298 -

...af myndighedslovens § 2, skal lægges til grund for »umyndiggørelse« efter grundlovens § 29. I forhold til den formueretlige urådighed er det således uden betydning, om den pågældende også er personligt umyndiggjort, om begrænsninger i handleevnen betegnes med andre udtryk end »umyndiggjort«, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.«

Læs på Jurabibliotek