- Side 431 -
...foreliggende Tilfælde, og om Regeringen iøvrigt har fejlet ved at udstede Love, og navnlig om denne, som af Citanten forment, er emaneret under saadanne Omstændigheder, at Bestemmelserne i Grundlovens § 25 maa anses eluderede, kan efter Forholdets Natur ikke afgjøres under nærværende private Sag, men maa eventuelt henhøre under Rigsrettens Afgjørelse.«
(...)
- Side 432 -
dig skal være vedtagen af Rigsdagen eller kan emanere som foreløbig Lov, og naar bemeldte Lovbestemmelse ikke indeholder noget Forbud mod Udstedelsen af foreløbige Finanslove, maa disse anses hjemlede ved Grundlovens § 25, forsaavidt de sammesteds ommeldte Betingelser for Udstedelsen af foreløbige Love iøvrigt ere tilstede.«
- Side 437 -
...indholdsmæssig rolle og særligt ikke ved siden af tjenestemandslovens regler. Prærogativet synes således hverken at svække eller intensivere prøvelsen i disse sager, se hertil bl.a. U.1962.465H, U.1969.42H, U.1972.550H, U.1979.691Ø, U.1979.997H, U.1980.13/2H, U.1983.655Ø, U.1989.574H og U.1997.1621H. På den baggrund er dommene udeladt i den følgende analyse.
(...)
...udstedelser af tilladelser til at drive al slags virksomhed fra telte på Dyrehavsbakken... Herefter må politiets kompetence anses at have hjemmel i grundlovens § 25, og da nægtelsen af at meddele sagsøgerne polititilladelse for Kildetiden 1955 hviler på et sagligt skøn, som retten ikke kan tilsidesætte, kan... sagsøgernes påstand ikke tages til følge.«
(...)
Begrundelsen viser, at retten accepterede, at hjemlen bestod i grundlovens § 25, men at retten alligevel foretog en vis prøvelse og på den baggrund konkluderede, at politiets afgørelse »hviler på et sagligt skøn«.16941694. Se i relation til ældre retspraksis bl.a. Holck, 1869, I, s. 248ff, og Berlin, 1939, s. 246ff, som er omtalt ovenfor i kapitel 5.
(...)
- Side 438 -
...at »[s]agsøgeren har ved domsforhandlingens indledning, mod sagsøgtes protest, ønsket at udvide påstandene med en mere subsidiær påstand om, at Justitsministeriet tilpligtes at anerkende, at ministeriets afgørelse af 6. juni 1990 er ugyldig«, men »[r]etten meddelte ikke tilladelse hertil«. Justitsministeriet påstod frifindelse (men ikke afvisning).
- Side 443 -
...begrænset omfang kontrollerer udøvelsen af skønnet, og hvor skønnet er (helt) frit, indebærer dette, at prøvelsen bliver reduceret betydeligt. For så vidt angår ovennævnte sager om benådning og brug af førkonstitutionelle hjemler, kan dette forklare den begrænsede intensitet i prøvelsen. Grundlovens §§ 24 og 25 giver således mulighed for meget vide skøn.
- Side 487 -
Bestemmelsen i grundlovens § 25 omtales sjældent i Folketinget. Det skete dog i perioden omkring årtusindeskiftet. Medlemmer af Frihed 2000 fremsatte således i årene 1999-2001 en række lovforslag om »forældede og unødvendige love og retsforskrifter«. Baggrunden herfor fremgik af bemærkningerne til forslagene:
(...)
- Side 488 -
Partiet gennemgik i et af de fire forslag, det »misbrug«, som forslagsstillerne mente, der foregik af grundlovens § 25:18211821. Folketingstidende 2000-01, L175.
(...)
»9. (Mis)Brug af Grundlovens § 25.
(...)
Grundlovens § 25 siger [citatet er udeladt i denne sammenhæng]... Altså en klar overgangsbestemmelse til at »feje op« på regler og bestemmelser, der gjorde sig gældende før grundlovens tid, og som der er ønske om at bibeholde. Det er dog forslagsstillernes opfattelse, at bestemmelsen næppe var tænkt som en generel hjemmel for at undgå anden lovgivning.
(...)
Imidlertid bruges grundlovens § 25 i mange forskellige situationer. Herunder er et par eksempler:
(...)
...henvises til Grundlovens § 25 om udstedelse af førkonstitutionelle administrative retsforskrifter.«18221822. Kim Behnke fra Frihed 2000 stillede efterfølgende kulturministeren to henholdsvis supplerende og opfølgende spørgsmål, der dog ikke har relevans i denne forbindelse, se hertil Folketingstidende 1998-99, S2491, og Folketingstidende 2000-01, S1175.
(...)
...i § 66 om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, er denne bestemmelse aldrig blevet udnyttet. Derimod er grundlovens § 25 ofte blevet anvendt som hjemmel for Kirkeministeriets forskrifter. Derfor et spørgsmål fra Kim Behnke til kirkeministeren. Spørgsmål S 1057 af 13. januar 2000 (folketingsåret 1999-2000, Folketingets forhandlinger side 3653)
- Side 501 -
...kompetence. Dette gælder således stadfæstelsesretten, selv om nyere praksis dog synes at pege i retning af, at dette er tilfældet. Fraværet af praksis vedrørende grundlovens §§ 12 og 23 samt den begrænsede praksis om § 26 giver naturligt nok ligeledes betydelig usikkerhed om betydningen af disse bestemmelser set i forhold til Folketingets kompetence.