Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 722 -
...politiets afgørelse måtte »anses at have hjemmel i grundlovens § 25«. Herudover anførte retten endvidere, at politiets afgørelse »hviler på et sagligt skøn, som retten ikke kan tilsidesætte«. Landsretten fulgte derfor ikke sagsøgers krav om, at politiet blev pålagt at meddele den ønskede tilladelse, men foretog dog en vis prøvelse af politiets afgørelse.
- Side 736 -
...forskel, at grundlovens § 63 ikke omtaler regeringen udtrykkeligt, ligesom bestemmelsen heller ikke i øvrigt (direkte) angiver de (øvrige) myndigheder, som er omfattet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at man allerede på den grundlovgivende rigsforsamling var opmærksom på, at domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63 også kunne vedrøre ministrene.
(...)
...betragtet som en del af den lovgivende magt, mens de i nyere tid snarere synes at blive sammenlignet med anordninger og dermed som værende en del af prøvelsesgrundlaget i grundlovens § 63. Der er formentlig primært tale om et akademisk spørgsmål, eftersom den pågældende regeringskompetence uanset hvad vil være omfattet af den prøvelsesadgang, som domsto-
- Side 741 -
...at de er anvendelige. Om de fører til søgsmålsret i den konkrete sag, er derimod et andet spørgsmål. Det synes således umiddelbart, at være svært at forestille sig, at en sag om eksempelvis grundlovens §§ 24 eller 25 skulle føre til søgsmålsret efter Maastricht-kriterierne om »indgribende betydning for befolkningen i almindelighed«, men kriterierne
(...)
- Side 743 -
...eller hensyn. Det i Irak-sagen anførte kriterium må derfor, hvis det skal tillægges vægt uden for det udenrigspolitiske område, i første række forventes at blive inddraget ved domstolenes prøvelse af betingelserne for udvidet retlig interesse i forhold til sager om domstolskontrol med udøvelsen af regeringskompetencer med hjemmel i grundlovens § 63.
(...)
- Side 744 -
...hjemmel i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.23392339. Dette gælder i hvert fald i forhold til grundlovens § 19, hvorimod det er mere tvivlsomt i forhold til de øvrige regeringskompetencer, hvor prøvelsen ligeledes foretages med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. grundlovens §§ 14, 24-27 og 32.
- Side 757 -
...tiltrædes, at det falder uden for domstolenes kompetence at påkende appellantens principale og subsidiære påstande«. Landsretten foretog således en vis prøvelse, men afviste sagen på grund af påstandenes udformning, hvorimod Højesteret valgte, at afvise sagsøgers påstande »allerede fordi« deres udformning gjorde, at de ikke kunne påkendes af domstolene.
- Side 758 -
...vil i den forbindelse spille ind, at der er tale om to særdeles vage og elastiske bestemmelserne, og domstolenes mulighed for at foretage prøvelse vil derfor være meget begrænset. Det vide skøn, som er tillagt regeringen, vil endvidere gøre, at mulighederne for at prøve de retlige rammer for skønsudøvelsen er meget få. Det er eksempelvis usikkert om
- Side 761 -
...domstolene typisk udviser en særlig tilbageholdenhed. Dette er imidlertid ikke særegent for domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder tillige prøvelse i henhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse af politiske spørgsmål drøftes derfor mere samlet nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
- Side 769 -
...regeringen foretager politiske vurderinger. Flere af disse bestemmelser indebærer imidlertid, at regeringen udøver et meget vidt skøn, hvilket, som nævnt, ligeledes efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger reducerer domstolenes mulighed for at foretage prøvelse. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor under pkt. 1.6.3.3.3.
- Side 773 -
...dog også gør sig gældende i forhold til flere af ovenstående bestemmelser. Regeringens sammensætning og opløsningsretten udgør ligeledes kompetencer, hvor domstolenes arbejdsmetode, gør en mere intensiv prøvelse vanskelig. En klar uoverensstemmelse med grundlovens tekst må dog også i disse sager forventes at medføre en tilsidesættelse ved domstolene.
(...)
...som nævnt, alene kongen en beføjelse til at slå mønt, og denne begrænsede selvstændige retlige beføjelse skal vel at mærke ske i henhold til lov, hvilket indebærer at en prøvelse ved domstolene vil bestå i en undersøgelse af, om den almindelige lovgivning snarere end grundloven er overholdt. Dette udgør endvidere en velkendt opgave for domstolene.
- Side 777 -
...Domstolene«, men domstolene kan »i Tilfælde af, at de for Forvaltningsmyndigheden ved Loven klart satte Grænser er overskredne«, underkende en meddelt bevilling, og domstolene kan »prøve, om Øvrigheden har haft retlig Beføjelse til at give en Bevilling af den paagældende Art« og »afgøre alle Tvistigheder angaaende Bevillingens nærmere Forstaaelse«.
(...)
- Side 778 -
...kompetence at påkende sagsøgers påstande. Domstolene kan muligvis – i lighed med Holck og Berlin – have ment, at det – henset til at der var tale om en regeringskompetence – lå uden for domstolenes kompetence at »tilpligte« Justitsministeriet at udøve benådningsretten på en bestemt vis. Dommen harmonerer dog i så fald ikke med afgørelsen fra 1958.
(...)
- Side 779 -
...førkonstitutionel praksis eller er gået ud af brug. Det må således antages, at udfaldet af en sag om regeringens udøvelse af en regeringskompetence såvel i de situationer, hvor prøvelsen sker med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, som i de situationer, hvor prøvelsen sker med hjemmel i grundlovens § 63, kan være ugyldighed.
- Side 782 -
...63, hvorimod §§ 20, 21 og 22 må være genstand for prøvelse i henhold til den i praksis skabte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, herunder grundlovmæssigheden af deres tilblivelse. Konklusionen bygger på en analyse af retspraksis og grundlovens forarbejder sammenholdt med udtalelserne i den juridiske litteratur og suppleret af fremmed ret.
(...)
- Side 784 -
...den forbindelse. Regeringskompetencerne er udtryk for, hvad der i forvaltningsretten betegnes som vage og elastiske bestemmelser, og prøvelsesintensiteten er bl.a. på den baggrund helt forventeligt begrænset. Grundlovens §§ 14, 19, 24-27 samt 32 må således antages at være genstand for en prøvelse af varierende, men samlet set begrænset intensitet.
(...)
...med grundlovgivers udtrykkelige ønske tillægger et politisk organ en forholdsvis ubunden kompetence, dermed må antages at vedrøre politiske spørgsmål i en grad, der gør, at domstolenes prøvelse af disse, som følge heraf, må forventes at være tilbageholdende. Det nærmere omfang af denne tilbageholdenhed varierer dog fra bestemmelse til bestemmelse.
- Side 807 -
...ombudsmanden fra andre områder, og prøvelsen vil i den forbindelse alene bestå i at undersøge, om der foreligger »særlige omstændigheder«, herunder om der eksempelvis er lagt vægt på ulovlige hensyn, der kan have haft betydning for sagens udfald. Der kan i den forbindelse i øvrigt henvises til afsnit 1.6.3.3.3 om domstolenes prøvelse af regeringens