- Side 23 -
...fruentimmer, forbrydere, folkehold, fattige og fjollede. Efter 1849-grundlovens § 25 havde således kun uberygtede danske mænd stemmeret, dog med undtagelse af tjenestefolk uden egen husstand, modtagere af fattighjælp, som ikke var eftergivet eller tilbagebetalt, og personer, der var umyndiggjort. Reminiscenser heraf har vi i dag i 1953-grundlovens § 29, der
- Side 25 -
...regeringens finanslovsforslag. Som modtræk satte regeringen Folketinget ud af spillet ved at hjemsende Rigsdagen og derefter udstede såkaldt foreløbige (provisoriske) finanslove efter 1866-grundlovens § 25 (1953-grundlovens § 23). Det skete første gang i 1877 og dernæst uafbrudt fra 1885 til 1894 (se herom Jens Peter Christensen 2001 og Eilschou Holm 1995).
...1866-grundlovens system med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det betød, at partiernes mandatfordeling i Rigsdagen kom til at svare nogenlunde præcist til vælgernes stemmeafgivning. Samtidig fik kvinderne valgret, og der blev, med en ændring af grundlovens § 25, sat en stopper for den brug af provisoriske finanslove, som havde fundet sted under forfatningskampen.