Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 02. juni 2020
ISBN: 9788757442878
- Side 23 -
...Rigsdagen, der dengang bestod af to kamre, Folketinget og Landstinget. Valgretten var dog i overensstemmelse med den tids tankegang begrænset til mænd, der var fyldt 30 år. De såkaldt fem f’er var udelukket fra valgret: fruentimmer, forbrydere, folkehold, fattige og fjollede. Efter 1849-grundlovens § 25 havde således kun uberygtede danske mænd stemme-
- Side 25 -
...regeringens finanslovsforslag. Som modtræk satte regeringen Folketinget ud af spillet ved at hjemsende Rigsdagen og derefter udstede såkaldt foreløbige (provisoriske) finanslove efter 1866-grundlovens § 25 (1953-grundlovens § 23). Det skete første gang i 1877 og dernæst uafbrudt fra 1885 til 1894 (se herom Jens Peter Christensen 2001 og Eilschou Holm 1995).
...1866-grundlovens system med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det betød, at partiernes mandatfordeling i Rigsdagen kom til at svare nogenlunde præcist til vælgernes stemmeafgivning. Samtidig fik kvinderne valgret, og der blev, med en ændring af grundlovens § 25, sat en stopper for den brug af provisoriske finanslove, som havde fundet sted under forfatningskampen.