- Side 722 -
...»[d]et tiltrædes, at det falder uden for domstolenes kompetence at påkende appellantens principale og subsidiære påstande«. Afvisningen af at påkende sagsøgers påstande kan muligvis skyldes, at det ville indebære prøvelse af et meget frit skøn udtrykkeligt tillagt regeringen, som derfor (nærmest) ikke lader sig prøve af domstolene, men det kan ligeledes
- Side 736 -
...forskel, at grundlovens § 63 ikke omtaler regeringen udtrykkeligt, ligesom bestemmelsen heller ikke i øvrigt (direkte) angiver de (øvrige) myndigheder, som er omfattet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at man allerede på den grundlovgivende rigsforsamling var opmærksom på, at domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63 også kunne vedrøre ministrene.
(...)
...betragtet som en del af den lovgivende magt, mens de i nyere tid snarere synes at blive sammenlignet med anordninger og dermed som værende en del af prøvelsesgrundlaget i grundlovens § 63. Der er formentlig primært tale om et akademisk spørgsmål, eftersom den pågældende regeringskompetence uanset hvad vil være omfattet af den prøvelsesadgang, som domsto-
- Side 741 -
...at de er anvendelige. Om de fører til søgsmålsret i den konkrete sag, er derimod et andet spørgsmål. Det synes således umiddelbart, at være svært at forestille sig, at en sag om eksempelvis grundlovens §§ 24 eller 25 skulle føre til søgsmålsret efter Maastricht-kriterierne om »indgribende betydning for befolkningen i almindelighed«, men kriterierne
(...)
- Side 743 -
...eller hensyn. Det i Irak-sagen anførte kriterium må derfor, hvis det skal tillægges vægt uden for det udenrigspolitiske område, i første række forventes at blive inddraget ved domstolenes prøvelse af betingelserne for udvidet retlig interesse i forhold til sager om domstolskontrol med udøvelsen af regeringskompetencer med hjemmel i grundlovens § 63.
(...)
- Side 744 -
...hjemmel i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.23392339. Dette gælder i hvert fald i forhold til grundlovens § 19, hvorimod det er mere tvivlsomt i forhold til de øvrige regeringskompetencer, hvor prøvelsen ligeledes foretages med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. grundlovens §§ 14, 24-27 og 32.
- Side 757 -
...tiltrædes, at det falder uden for domstolenes kompetence at påkende appellantens principale og subsidiære påstande«. Landsretten foretog således en vis prøvelse, men afviste sagen på grund af påstandenes udformning, hvorimod Højesteret valgte, at afvise sagsøgers påstande »allerede fordi« deres udformning gjorde, at de ikke kunne påkendes af domstolene.
- Side 758 -
...vil i den forbindelse spille ind, at der er tale om to særdeles vage og elastiske bestemmelserne, og domstolenes mulighed for at foretage prøvelse vil derfor være meget begrænset. Det vide skøn, som er tillagt regeringen, vil endvidere gøre, at mulighederne for at prøve de retlige rammer for skønsudøvelsen er meget få. Det er eksempelvis usikkert om
- Side 761 -
...domstolene typisk udviser en særlig tilbageholdenhed. Dette er imidlertid ikke særegent for domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder tillige prøvelse i henhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse af politiske spørgsmål drøftes derfor mere samlet nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
- Side 769 -
...regeringen foretager politiske vurderinger. Flere af disse bestemmelser indebærer imidlertid, at regeringen udøver et meget vidt skøn, hvilket, som nævnt, ligeledes efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger reducerer domstolenes mulighed for at foretage prøvelse. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor under pkt. 1.6.3.3.3.
- Side 773 -
...dog også gør sig gældende i forhold til flere af ovenstående bestemmelser. Regeringens sammensætning og opløsningsretten udgør ligeledes kompetencer, hvor domstolenes arbejdsmetode, gør en mere intensiv prøvelse vanskelig. En klar uoverensstemmelse med grundlovens tekst må dog også i disse sager forventes at medføre en tilsidesættelse ved domstolene.
(...)
...som nævnt, alene kongen en beføjelse til at slå mønt, og denne begrænsede selvstændige retlige beføjelse skal vel at mærke ske i henhold til lov, hvilket indebærer at en prøvelse ved domstolene vil bestå i en undersøgelse af, om den almindelige lovgivning snarere end grundloven er overholdt. Dette udgør endvidere en velkendt opgave for domstolene.
- Side 782 -
...63, hvorimod §§ 20, 21 og 22 må være genstand for prøvelse i henhold til den i praksis skabte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, herunder grundlovmæssigheden af deres tilblivelse. Konklusionen bygger på en analyse af retspraksis og grundlovens forarbejder sammenholdt med udtalelserne i den juridiske litteratur og suppleret af fremmed ret.
(...)
- Side 784 -
...den forbindelse. Regeringskompetencerne er udtryk for, hvad der i forvaltningsretten betegnes som vage og elastiske bestemmelser, og prøvelsesintensiteten er bl.a. på den baggrund helt forventeligt begrænset. Grundlovens §§ 14, 19, 24-27 samt 32 må således antages at være genstand for en prøvelse af varierende, men samlet set begrænset intensitet.
(...)
...med grundlovgivers udtrykkelige ønske tillægger et politisk organ en forholdsvis ubunden kompetence, dermed må antages at vedrøre politiske spørgsmål i en grad, der gør, at domstolenes prøvelse af disse, som følge heraf, må forventes at være tilbageholdende. Det nærmere omfang af denne tilbageholdenhed varierer dog fra bestemmelse til bestemmelse.
- Side 793 -
...til at ombudsmanden afstår fra en bedømmelse af sagen... Ombudsmanden er heller ikke afskåret fra at behandle klager over afgørelser der er truffet i henhold til grundlovens regeringsprærogativer. Efter fast praksis behandler ombudsmanden således klager over afslag på benådning, jf. grundlovens § 24, 1. pkt.«23872387. Andersen m.fl., 1999, s. 25.
(...)
- Side 795 -
...justitsminister vil politisk set have svært ved at sige, at hun eller han har nægtet benådning af politiske grunde. Det ville politisk være uholdbart. Men er det netop ikke meningen med, at grundloven henlægger denne beføjelse til regeringen, at dette spørgsmål ikke kan undergives retlig prøvelse, men kun politisk?«23972397. Werlauff m.fl., 2007, s. 276f.
- Side 797 -
...benådningsretten i grundlovens § 24 og omhandler personer idømt straf, der har klaget over Justitsministeriets behandling af deres ansøgninger om benådning. Det kan konstateres, at Justitsministeriet i de anførte sager ikke har argumenteret for, at klagerne skulle afvises under henvisning til ombudsmandens eventuelle manglende kompetence på området.
(...)
- Side 798 -
...en vag og elastisk bestemmelse, som tillægger regeringen en bred og fri kompetence, men ombudsmandens prøvelse i benådningssager er ikke umiddelbart påvirket af, at der er tale om udøvelse af en regeringskompetence hjemlet i grundloven. Der spores således ingen tilbageholdenhed i prøvelsen begrundet i, at der netop er tale om en regeringskompetence.
- Side 801 -
...ombudsmandsloven omfatter således ministrene som leder af forvaltningen, og praksis viser, at dette i et vist omfang også gælder regeringskompetencerne i grundloven. Benådningsretten i grundlovens § 24 er således genstand for ombudsmandens prøvelse. Spørgsmålet er derimod, om de øvrige regeringskompetencer ligeledes er omfattet af ombudsmandens kompetence.
- Side 806 -
...beslutninger som følge af kompetencen i grundlovens § 14, 2. pkt., eller beslutninger eller sagsforløb som har nær tilknytning hertil... Jeg mener at dine klagepunkter 2, 3 og 4 alle har en nær tilknytning til statsministerens overvejelser om hvorvidt Henrik Sass Larsen skulle udnævnes til minister, og at jeg derfor bør afstå fra at tage stilling til dem.«
- Side 807 -
...ombudsmanden fra andre områder, og prøvelsen vil i den forbindelse alene bestå i at undersøge, om der foreligger »særlige omstændigheder«, herunder om der eksempelvis er lagt vægt på ulovlige hensyn, der kan have haft betydning for sagens udfald. Der kan i den forbindelse i øvrigt henvises til afsnit 1.6.3.3.3 om domstolenes prøvelse af regeringens