- Side 732 -
...omfang kan være genstand for prøvelse. Derimod indeholder retspraksis ikke relevante bidrag vedrørende grundlovens §§ 26 og 32. Indholdet af grundlovens § 26 kan formentlig næppe tænkes isoleret set at give anledning til retstvister, hvorimod § 32 om opløsningsretten kunne antages at være genstand for en tvist mellem regeringen og dele af Folketinget.
(...)
...den lovgivende magt kan således, ifølge Højesteret, ikke prøves efter grundlovens § 63. De omhandlede beføjelser må antages at bestå i bestemmelserne i grundlovens §§ 20, 21 og 22. Derimod er det mere usikkert, om grundlovens bestemmelse om foreløbige love (§ 23) skal betegnes som udøvelse af øvrighedsmyndighed eller et led i lovgivningsprocessen.
- Side 738 -
...er, som nævnt, hjemlet i en retssædvane, og de relevante søgsmålsbetingelser skal derfor i sagens natur ligeledes udledes af retspraksis. Tilsvarende indeholder grundlovens § 63 imidlertid heller ikke en angivelse af, hvem der kan anlægge sag ved domstolene, og også i denne forbindelse skal søgsmålsbetingelserne derfor udledes af domstolenes praksis.
- Side 755 -
...reglerne ligger... lige for«, men »[n]år domstolene har gennemført denne tilbundsgående prøvelse, står imidlertid spørgsmålet om, hvilken tvivl eller sikkerhed der knytter sig til fortolkningsresultatet, tilbage, og dermed også spørgsmålet om, hvilken sikkerhed der bør kræves for at tilsidesætte lovgivningsmagtens opfattelse«, Magid m.fl., 2011, s. 249f.
(...)
- Side 756 -
...lovforslag, der kan undergives folkeafstemning. Her vil domstolene således næppe tilsidesætte regeringens og Folketingets vurdering heraf, medmindre domstolene kan konstatere, at bestemmelsen klart er overtrådt. Særligt når det gælder politiske spørgsmål er domstolene i øvrigt tilbageholdende. Dette forhold omtales nærmere nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
(...)
...grundlovens §§ 20-22 må således antages at have samme intensitet som prøvelsen af loves grundlovmæssighed i øvrigt, hvilket vil sige, at prøvelsen er intens, men at der skal være sikkerhed for grundlovsstridighed, hvis domstolene skal tilsidesætte en lov. Dette spørgsmål omtales yderligere nedenfor under pkt. 1.6.3.4 om domstolenes reaktionsmuligheder.
- Side 779 -
...overholdelse af fristen i grundlovens § 22. I forhold til sager om regeringens udøvelse af regeringskompetencer, som prøves ved domstolene med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, må udfaldet af en sag derfor kunne tænkes at være ugyldighed, hvilket vil medføre lovens ugyldighed i første række i forhold til sagsøger.
(...)
- Side 780 -
...regeringens beslutning erklæres for ugyldig. Det kan eksempelvis dreje sig om, at der er sket benådning af en minister for straf idømt af rigsretten, uden at Folketinget har meddelt sit samtykke, eller at 30-dagesfristen i grundlovens § 22 for stadfæstelse ikke er overholdt. Er der derimod tale om modstrid med en (almindelig) lov, må udfaldet imid-
- Side 783 -
...grundlovstridighed. Hertil kommer, at domstolene undgår at tilsidesætte lovgivers vurderinger af grundlovmæssige forhold og gennem fortolkning forsøger at undgå sammenstød mellem grundloven og almindelige love. Denne tilbageholdenhed må antages også at gælde i forhold til domstolenes prøvelse af regeringens udøvelse af beføjelserne i grundlovens §§ 20-22.
- Side 802 -
...til ministrenes virksomhed i henhold til regeringskompetencerne. I det omfang en klage vedrører regeringens deltagelse i den lovgivende magt via regeringskompetencerne, må ombudsmanden således afholde sig fra at behandle klagen. Dette gælder klager over regeringens udøvelse af lovgivningsinitiativet og stadfæstelsesretten, dvs. grundlovens §§ 20-22.
- Side 807 -
I forhold til grundlovens regeringskompetencer kan det samlet set anføres, at grundlovens §§ 20-22, som vedrører regeringens deltagelse i den lovgivende magt, falder uden for ombudsmandens kompetence. Det samme gælder de øvrige regeringskompetencer, såfremt Folketinget har taget stilling til regeringens udøvelse af disse.