Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 191 -
Grundlovens § 22, 2. pkt., lyder således:
...sikre, at der ved en officiel kundgørelse tilvejebringes en autoritativ kilde til information om lovreglers nøjagtige ordlyd. Herved gives borgerne mulighed for at sætte sig ind i og indrette sig på vedtagne love, som pålægger dem pligter og giver dem rettigheder. Kundgørelse af love er med andre ord af central betydning for borgernes retssikkerhed.
(...)
...offentlighed, der knytter sig til lovgivningsprocessen. Det bemærkes, at anordninger, som regulerer borgernes pligter og rettigheder, ikke spillede nogen større rolle i årtierne efter grundlovens givelse i 1849. Efter parlamentarismens gennemførelse og ikke mindst i perioden efter anden verdenskrig er mængden af sådanne anordninger vokset ganske betydeligt.
(...)
Uanset at kundgørelse er af central betydning for borgernes retssikkerhed, idet den sikrer, at borgerne kan sætte sig ind i og indrette sig på vedtagne love og udstedte anordninger, så udelukker grundlovens § 22 dog ikke, at en lov
- Side 196 -
...strafferegler tillægges tilbagevirkende kraft. Et markant og meget specielt eksempel herpå er vedtagelsen af straffelovstillægget kort efter den tyske besættelses ophør i 1945, der med tilbagevirkende kraft til den 9. april 1940 udvidede området for, hvilke handlinger under besættelsen der var strafbare, og indførte skærpede straffe, herunder endog dødsstraf.
(...)
- Side 197 -
Selv om grundlovens § 22 ikke afskærer lovgivningsmagten fra at vedtage love med tilbagevirkende kraft, så har bestemmelsen dog en vis betydning i lovgivningsprocessen og ved fortolkning af love og anordninger, hvor der rejses spørgsmål om tilbagevirkende kraft.
(...)
...ikrafttrædelsesdatoen. I denne situation må antagelse af tilbagevirkende kraft have støtte i lovens forarbejder eller formål. Fremgår det ikke udtrykkeligt af loven, at ikrafttrædelsestidspunktet ligger før kundgørelsen, eller at der kan udstedes en anordning med tilbagevirkende kraft, må der tilsvarende tages udgangspunkt i en formodning imod tilbage-
- Side 199 -
...statsretlige litteratur givet anledning til diskussion. På den ene side er det gjort gældende, at det er naturligt at forstå grundlovens § 22 således, at kundgørelse er en betingelse for, at en lov kan afføde retsvirkninger og tages i anvendelse af myndighederne. En håndhævelse af en ikke kundgjort lov vil derfor være grundlovsstridig (Ross 1980 s. 342 f.).
(...)
...bekendtgøres, og når grundloven ikke udelukker materiel tilbagevirkende kraft, bliver det uden væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, om også den formelle ikrafttræden sættes til et tidspunkt, der ligger før kundgørelsen. Håndhævelse af en ikke kundgjort lov kræver dog aldeles sikre holdepunkter i den pågældende lov (jf. Poul Andersen 1965 s. 22 f.).
(...)
- Side 200 -
Grundlovens § 22 udelukker derimod næppe, at myndighederne i særlige tilfælde kan håndhæve en tilblevet bebyrdende forskrift, som endnu ikke er
- Side 201 -
...af fremsatte lovforslag, ligesom det kan udarbejde udkast til en anordning, som skal træde i kraft samtidig med eller kort tid efter en lov, som forventes vedtaget. Mere generelt må det antages, at forvaltningen kan gennemføre handlinger, der er nødvendige af hensyn til forberedelsen af anvendelsen af ny lovgivning (jf. herved Zahle 2001 s. 316 f.).
- Side 202 -
...afskåret fra at bestemme, at der kan lægges vægt på individuelt kendskab til en lov eller anordning, der angiver at være trådt i kraft, men som endnu ikke er offentliggjort i Lovtidende eller på anden foreskreven måde. Har borgeren fuld information om den pågældende forskrift, synes retsbeskyttelseshensynene efter grundlovens § 22 at være iagttaget.