Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 92 -
...behandlede Folketinget et forslag til folketingsbeslutning, der skulle pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag om god lovkvalitet med angivelse af høringsfrister for regeringens fremsættelse af lovforslag (FT 2010-11, 1. samling, B70). I bemærkningerne til lovforslaget omtales forholdet til grundlovens § 21 om initiativretten på følgende vis:
(...)
...fremsætte lovforslag, og at der blot er tale om fastlæggelse af en normalprocedure og nogle normalfrister for de af regeringen påtænkte lovgivningsinitiativer, formkrav, der for en dels vedkommende allerede kendes fra reglerne i Folketingets Forretningsorden. Den skitserede lov om lovkvalitet vil således ikke fratage regeringen lovgivningsinitiativet.
(...)
...respekteres. Dette kan f.eks. betyde, at der ikke kan fastsættes absolutte krav, men at der skal indarbejdes fleksibilitet i reglerne, så man ikke kan beskylde reglerne for at resultere i, at lovforslag helt er afskåret fra at blive fremsat i Folketinget. Derfor er der også lagt op til, at der skal være mulighed for undtagelser og hastebehandling.«
(...)
- Side 94 -
...faktisk kan skabe en praksis, der passer til det, som vi ønsker, sådan at vi fastholder magtens tredeling, som jeg mener er det afgørende, og som fru Karen Klint også var inde på, sådan at regeringen selvfølgelig har ret til at fremsætte lovforslag, men så vi også sikrer, at det normale er, at regeringen sørger for, at der er en ordentlig høringsfrist.«
- Side 105 -
...beslutninger, som vedrører lovforslag, herunder bevillingslove, kan Folketinget træffe en række andre beslutninger. Dette er direkte forudsat i grundlovens regler om lovgivningsinitiativet. Det fremgår således af grundlovens §§ 21 og 41, at henholdsvis regeringen og Folketinget kan fremsætte forslag til ikke blot love, men også andre beslutninger.
(...)
- Side 107 -
Justitsminister Søren Pind fra Venstre begrundede under førstebehandlingen regeringens modstand til forslaget bl.a. med henvisning til grundlovens §§ 3 og 21:
(...)
...bestemmelsen er et såkaldt regeringsprærogativ, kan beføjelsen ikke begrænses retligt. Regeringen kan derfor ikke blive pålagt at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold. Samtidig kan en ordning som den foreslåede næppe anses for stemmende med det ved grundloven fastlagte forhold mellem den udøvende og den lovgivende magt i grundlovens § 3.
- Side 112 -
...regeringens deltagelse i den lovgivende magt via grundlovens §§ 20-22 må således antages at have samme intensitet som prøvelsen af loves grundlovmæssighed i øvrigt, hvilket vil sige, at prøvelsen er intens, men at der skal være sikkerhed for grundlovsstridighed, hvis domstolene skal tilsidesætte en lov (sikkerhedsdoktrinen omtales nærmere i kapitel 13).
- Side 114 -
...stillingtagen i sagen vil indebære, at ombudsmanden placeres som led i en politisk konflikt mellem Folketinget og regeringen. Dernæst er det afgørende, i hvilket omfang sagen involverer henholdsvis politiske og juridiske elementer. Såfremt sagen ikke indeholder juridiske elementer, men alene politiske, skal ombudsmanden naturligvis ikke foretage prøvelse.
- Side 120 -
...eksempler udgør således to punkter, hvor regeringens (og Folketingets) kompetence er immun i forhold til domstolskontrol, men der er, som anført, alene tale om eksempler på initiativrettens immunitet og ikke en udtømmende opregning. Der er derfor ikke taget stilling til, i hvilket nærmere omfang initiativretten i øvrigt er undtaget fra domstolskontrol.