Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 416 -
...politiets hjemmel til at meddele tilladelse til salg på Dyrehavsbakken.16711671. Opslag i lovregistret på grundlovens §§ 12, 14, 21, 22, 23, 24, 26, 27 og 32, stk. 2, giver ikke domsresultater. Det samme gælder grundlovens §§ 35, 39, 40 og 60. Se vedrørende de sidstnævnte bestemmelser kapitel 1. Disse domme vil i et vist omfang blive gennemgået nedenfor.
- Side 473 -
...udarbejdelsen af et projekt for et nyt hovedlandevejsanlæg, som kan danne grundlag for en anlægslov, må forhandles med de berørte amtskommuner og kommuner bl.a. af hensyn til konsekvenserne for det tilstødende amtskommunale og kommunale vejnet. Bestemmelsen, der er uændret, siden vejloven fik sin nuværende udformning i 1971, forudsættes derfor opretholdt.«
(...)
Bemærkningerne er udtryk for den opfattelse, at prærogativet i grundlovens § 21 indebærer et forbud mod indskrænkninger ved lov. Regeringens lovgivningsinitiativ kan således ikke begrænses gennem almindelig lovgivning.
(...)
- Side 474 -
...bemærkes, at det fremsatte lovforslag om ændring af navneloven ikke har nogen konsekvenser for revisionsbestemmelsen i navnelovens § 31, der således opretholdes. Regeringen er derfor forpligtet til i folketingsåret 2008-09 at fremsætte lovforslag vedrørende revision af navneloven eller eventuelt forslag om ændring eller ophævelse af revisionsbestemmelsen.«
(...)
Initiativretten i grundlovens § 21 kan således ikke begrænses gennem brug af revisionsbestemmelser, derved at regeringen forhindres i at fremsætte lovforslag før tidspunktet for revisionen. Derimod indebærer revisionsbestemmelser, ifølge ministerens opfattelse, umiddelbart en pligt for regeringen til at udøve initiativretten på det i loven anførte tidspunkt.
(...)
Senest har initiativretten været genstand for omtale i forbindelse med Folketingets behandling af et forslag til folketingsbeslutning, der skulle pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag om god lovkvalitet.17791779. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, B70. I bemærkningerne til lovforslaget omtales forholdet til grundlovens § 21 på følgende vis:
(...)
...fremsætte lovforslag, og at der blot er tale om fastlæggelse af en normalprocedure og nogle normalfrister for de af regeringen påtænkte lovgivningsinitiativer, formkrav, der for en dels vedkommende allerede kendes fra reglerne i Folketingets Forretningsorden. Den skitserede lov om lovkvalitet vil således ikke fratage regeringen lovgivningsinitiativet.
(...)
...respekteres. Dette kan f.eks. betyde, at der ikke kan fastsættes absolutte krav, men at der skal indarbejdes fleksibilitet i reglerne, så man ikke kan beskylde reglerne for at resultere i, at lovforslag helt er afskåret fra at blive fremsat i Folketinget. Derfor er der også lagt op til, at der skal være mulighed for undtagelser og hastebehandling.«
(...)
- Side 475 -
...skabe en praksis, der passer til det, som vi ønsker, sådan at vi fastholder magtens tredeling, som jeg mener er det afgørende, og som fru Karen Klint også var inde på, sådan at regeringen selvfølgelig har ret til at fremsætte lovforslag, men så vi også sikrer, at det normale er, at regeringen sørger for, at der er en ordentlig høringsfrist.« (tale 50)
(...)
- Side 476 -
...formelle krav, som skulle fremgå af en lov om lovkvalitet. Disse angik bl.a. høring af relevante institutioner.17801780. Tilsvarende ville et krav om forelæggelse for et lovråd, før et lovforslag kunne fremsættes i Folketinget, være i strid med grundlovens § 21. Se tilsvarende bemærkninger hos Poul Andersen og Alf Ross gengivet ovenfor i kapitel 6.
...opfattelse aldeles besynderlige klausul får lov til at danne skole. Danmarks Riges Grundlov tilsikrer som bekendt regeringen adgang til i folketinget at fremsætte lovforslag. Denne såvel i praksis som i teorien fundamentale og efter grundlovens § 21 aldeles ubetingede og uindskrænkede ret kan vel ikke begrænses ved aftale med privat forretningsvirksomhed.«
(...)
...undlade at tage de af tilsagnet omhandlede initiativer, jfr. herved grundlovens § 21... Efter justitsministeriets opfattelse kan regeringens tilsagn derimod anses som udtryk for en tilkendegivelse af, at regeringen i den omhandlede periode ikke agter at tage de pågældende initiativer, såfremt kasserne og selskaberne overholder sin del af aftalen.«
- Side 477 -
...som lovforslaget var udarbejdet for at opfylde. Dette skete, selv om regeringen var imod forslaget, og forslaget havde således »alene« til formål »at opfylde den parlamentariske forpligtelse, der påhviler regeringen som følge af folketingsbeslutningen«, Folketingstidende 1987-88, Forhandlinger i Folketinget, sp. 91. Spørgsmålet om, hvorvidt et pålæg
(...)
- Side 478 -
»Af betydning for folketingsbeslutninger, der pålægger en minister at fremsætte lovforslag er endvidere bestemmelsen i grundlovens § 21«.
(...)
...i den statsretlige litteratur. På baggrund af bestemmelsen i grundlovens § 21 og de ovenfor anførte udtalelser i den statsretlige teori må det efter justitsministeriets opfattelse antages, at der næppe efter dansk forfatningsret ved folketingsbeslutning kan pålægges regeringen en retlig pligt til at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold.«
(...)
- Side 479 -
...hertil interessant at bemærke, at Justitsministeriet i nyere tid, som nævnt, har givet udtryk for den generelle opfattelse, »at der ikke kan pålægges regeringen nogen pligt til at fremsætte lovforslag«. Udtalelsen synes således at angå pålæg i såvel lovsform som beslutningsform, hvilket ikke umiddelbart harmonerer med accepten af revisionsbestemmelser.
- Side 501 -
...kompetence. Dette gælder således stadfæstelsesretten, selv om nyere praksis dog synes at pege i retning af, at dette er tilfældet. Fraværet af praksis vedrørende grundlovens §§ 12 og 23 samt den begrænsede praksis om § 26 giver naturligt nok ligeledes betydelig usikkerhed om betydningen af disse bestemmelser set i forhold til Folketingets kompetence.