Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 29. august 2012
ISBN: 9788757424096
- Side 208 -
...grundlovsrevisionen i 1953 derfor indsat en bestemmelse, der giver mulighed for i et vist omfang at overlade forfatningsretlige beføjelser til internationale organer efter en mere enkel procedure, omend stadig med et krav om bredere opbakning end til gennemførelse af almindelige love. Bestemmelsen, der blev indsat som grundlovens § 20, lyder således:
(...)
- Side 209 -
...fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-Domstolens praksis. Endvidere kan henvises til, at Højesteret (i præmis 9.2) fastslog, at grundlovens § 20 ikke giver adgang til at overlade til en international organisation »at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som strider mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes frihedsret-
- Side 210 -
...rigets myndigheder«. I bemærkningerne til bestemmelsen siges, at der ved rigets myndigheder forstås såvel den lovgivende som den udøvende og dømmende myndighed (jf. Forfatningskommissionen 1953 s. 31). Der er dermed klart, at de forfatningsretlige kompetencer efter grundlovens § 3 kan overlades til internationale organisationer efter grundlovens § 20.
(...)
...Overladelse af lovgivningskompetence kan ske med hensyn til ethvert emne, som lovgivningsmagten selv kan lovgive om, herunder også med hensyn til emner, hvor lovgivningsmagten er afskåret fra at delegere lovgivningskompetence til den udøvende magt, eksempelvis fastsættelse af skatter og afgifter, jf. grundlovens § 43 (jf. Max Sørensen 1973 s. 310).
(...)
Også dømmende myndighed kan overlades til en international organisation efter grundlovens § 20. Det kan således overlades til et internationalt organ at afgøre retstvister med bindende virkninger for sagens parter.
(...)
...direkte virkning her i landet, men også andre beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder, kan overlades til en international organisation i medfør af grundlovens § 20. Som eksempel fremdrages typisk regeringens beføjelse til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender efter grundlovens § 19 og regeringens ret til at slå mønt efter grundlo-
- Side 211 -
Af grundlovens § 20, stk. 1, fremgår, at beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kun kan overlades til en international organisation »i nærmere bestemt omfang«.
(...)
Forarbejderne til grundlovens § 20 indeholder ikke en nærmere præcisering af dette bestemthedskrav. Det er dog klart, at overladelse af al lovgivende kompetence, af al udøvende kompetence eller af al dømmende kompetence ikke er overladelse »i nærmere bestemt omfang«.
(...)
- Side 212 -
...at det har været meningen, at § 20-beføjelsen kan overlades. Det må derimod antages, at det ikke strider mod grundlovens § 20 at overlade nærmere bestemte beføjelser således, at det beror på den pågældende internationale organisations beslutning, hvornår de overladte beføjelser udnyttes (jf. Poul Andersen 1954 s. 497 og hertil Zahle 2 2001 s. 265).
Overladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, skal efter grundlovens § 20, stk. 1, ske til »mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde«.
(...)
- Side 213 -
...organisationer (jf. Max Sørensen 1973 s. 312 f., Jens Hartig Danielsen 1999, s. 75 ff., og Germer 2007 s. 240). I Maastricht-dommen fra 1998 fastslog Højesteret (i præmis 9.9), at der ikke var grundlag for at antage, at loven om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber var i strid med en grundlovsmæssig forudsætning om en demokratisk styreform.
(...)
...kompetence, som strider mod grundlovens materielle indhold, herunder bestemmelser til beskyttelse af borgene i forhold til statsmagten. Det må på denne baggrund antages, at der efter grundlovens § 20 ikke kan overlades dømmende magt til et organ, der ikke besidder en uafhængighed, der i det væsentlige svarer til danske domstoles, jf. herved grundlovens § 64.
(...)
I Maastricht-dommen fra 1998 henviste Højesteret (i præmis 9.8) endvidere til, at efter grundlovens § 20 kan overladelse af beføjelser kun ske til »mellemfolkelige myndigheder« oprettet ved »gensidig overenskomst« med »andre stater« til fremme af »mellemfolkelig retsorden og samarbejde«, hvorefter
(...)
- Side 214 -
...udstede generelle retsakter, udøve administrativ myndighed eller afgøre retstvister med umiddelbar virkning her i landet. En sådan overladelse kræver grundlovsændring, idet grundloven bygger på den forudsætning, at danske myndigheder har en enekompetence til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium (jf. Max Sørensen 1973 s. 308 f.).
- Side 215 -
...efter grundlovens § 88. Det blev med grundlovens § 20 derfor bestemt, at overladelse af forfatningsretlige beføjelser kan ske ved lov. Men da en overladelse kan have stor praktisk og principiel betydning for det danske samfund, blev det samtidig bestemt, at vedtagelse af en lov herom kræver bredere tilslutning end til vedtagelse af almindelige love.
(...)
...en sådan lov om overladelse af forfatningsretlige beføjelser til en international organisation. Den ene mulighed er, at et lovforslag herom opnår et flertal på mindst fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Dette krav om kvalificeret flertal betyder, da Folketinget har 179 medlemmer, at mindst 150 folketingsmedlemmer skal stemme for lovforslaget.
(...)
...lovforslaget gennemføres ved, at det af regeringen forelægges til en folkeafstemning efter reglerne i grundlovens § 42. Dette betyder, at hvis lovforslaget ikke forkastes af et flertal af de i folkeafstemningen deltagende vælgere, der udgør mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, står lovforslaget ved magt og kan stadfæstes af regeringen.
(...)
...opnået et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer til overladelsen, udelukker grundloven imidlertid ikke, at der kan afholdes en bindende folkeafstemning om et i lovsform givet folketingssamtykke efter grundlovens § 19 til indgåelse af en traktat, til hvis opfyldelse det er nødvendigt at overlade beføjelser til en international organisation.
(...)
...vedtoges først – med et flertal på 154 af Folketingets medlemmer – et lovforslag om overdragelse af de nødvendige beføjelser, jf. grundlovens § 20, stk. 2, 1. pkt. I loven var det bestemt, at lovens ikrafttræden blev gjort betinget af traktatens ikrafttræden (jf. lov nr. 281 af 28. april 1993). Herefter vedtog Folketinget et lovforslag om Danmarks til-
- Side 216 -
...direkte virkning i medlemsstaterne (eller evt. andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder). Grundlovens § 20 skal også følges, hvor der foretages ændringer i en traktat, som allerede er gennemført i medfør af grundlovens § 20, såfremt disse ændringer indebærer, at Danmark skal overlade yderligere suverænitet til organisationen.
(...)
...hvor emneområdene ikke udvides, men hvor den internationale organisation får nye forfatningsretlige beføjelser – eksempelvis til at lovgive med direkte virkning for borgeren på et område, hvor organisationen hidtil alene har kunnet udstede konkrete retsakter med direkte virkning for borgerne. I begge de nævnte tilfælde skal grundlovens § 20 iagttages.
(...)
- Side 217 -
...afgørende forudsætninger knyttet til gennemførelsen af den tidligere § 20-lov må anses for bristet med den virkning, at lovens overladelse af beføjelser må anses for bortfaldet, således at der som følge heraf må gennemføres en ny § 20-procedure, selvom der ikke overlades nye beføjelser omfattet af grundlovens § 20 (jf. herved Zahle 2 2001 s. 275 f.).
...Forfatningskommissionens bemærkninger til grundlovens § 20, at der »i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overladt til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal« (Forfatningskommissionen 1953 s. 31).
- Side 218 -
...grundlovens § 20 sig imellem grundlovens § 19 og grundlovens § 88. Grænsefladen nedad mod grundlovens § 19 henholdsvis opad mod grundlovens § 88 er afgørende for, hvilke procedurer der skal følges i forbindelse med indgåelse af traktater. Oversigtspræget kan der siges at eksistere fire forskellige situationer svarende til fire forskellige traktattyper:
(...)
...lovforslag om overladelse af forfatningsretlige beføjelser med et flertal på mindst fem sjettedele af Folketingets medlemmer, jf. grundlovens § 20, stk. 2, 1. pkt. Hvis der ikke kan opnås et flertal på fem sjettedele, men blot et almindeligt folketingsflertal, skal der afholdes en folkeafstemning efter grundlovens § 42, jf. grundlovens § 20, stk. 2, 2. pkt.
(...)
4. Traktater, der kun kan indgås ved en grundlovsændring: En traktat, der indebærer overladelse af forfatningsretlige beføjelser, der efter deres karakter og/eller omfang ikke kan overlades efter grundlovens § 20, kan alene gennemføres efter proceduren for grundlovsændringer efter grundlovens § 88.