Forfattere: Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen
Udgivelsesdato: 26. januar 2025
ISBN: 9788757461565
- Side 53 -
...Elmquist, Statsret – Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 3. udg., 2024, Ulla Neergaard og Karsten Engsig Sørensen (red.), Danmark og EU gennem 50 år – En milepæl, 2023; Hjalte Rasmussen, Folkestyre, Grundlov og Højesteret – Grundlovens § 20 på prøve, 1996; Henrik Zahle, EU og den danske grundlov, 1998; Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 2001.
...om suverænitetsafgivelse blev indsat i grundloven i 1953, og anledningen var til dels, at seks stater i 1950 havde forpligtet sig i en ny form for samarbejde i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.22. Se ovenfor i kapitel 1, afsnit 1.1, om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Deltagelse i dette samarbejde forudsatte afgivelse af suverænitet, og
(...)
- Side 54 -
...Henrik Hjort Elmquist, Statsret – Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 3. udg., 2024, s. 208 ff., Jørgen Steen Sørensen i Jens Hartig Danielsen (red.), Max Sørensen 100 år, 2013, s. 495 ff., Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 2001, s. 2 ff., Henrik Zahle, EU og den danske grundlov, 1998, og Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999.
(...)
...suverænitet, skal i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, vedtages af et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Hvis et sådant flertal ikke opnås, men dog det flertal, der er nødvendigt til vedtagelse af almindelige lovforslag, og vil regeringen opretholde forslaget, skal det til folkeafstemning efter de i grundlovens § 42 fastsatte regler.
...medlemmer, mens mindretallet bestod af medlemmet Aksel Larsen, der i sin tid havde opponeret kraftigt mod indsættelsen af § 20 om suverænitetsafgivelse i grundloven. Se om den politiske modtagelse af forslaget om indsættelse af § 20 i grundloven, Jens Hartig Danielsen i Jens Hartig Danielsen (red.), Max Sørensen 100 år, 2013, s. 411. Forhandlinger-
- Side 57 -
...henhold til grundlovens § 20 blev anmodet om at overlade beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, til en mellemfolkelig myndighed.1616. Jf. Folketingstidende 1971-72, Folketingets forhandlinger, sp. 3630. Tiltrædelsesloven ville gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelsestraktaten og at tiltræde tiltrædelsesafgørelsen.
(...)
...eller imod, og yderligere to medlemmer var fraværende, jf. Folketingstidende 1971-72, Folketingets forhandlinger, sp. 7699. Dermed opnåede det ikke det efter grundlovens § 20, stk. 2, nødvendige fem sjettedeles flertal af Folketingets medlemmer, og lovforslagets vedtagelse forudsatte derfor afholdelse af folkeafstemning i henhold til grundlovens § 42.
(...)
...sp. 6771, jf. sp. 6659. Såfremt den situation skulle opstå, at tiltrædelsesloven blev vedtaget med fem sjettedeles flertal i Folketinget, og folkeafstemning derfor ikke skulle afholdes i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, meddelte regeringen, at den ville fremsætte et særskilt lovforslag vedrørende afholdelse af besluttende folkeafstemning i hen-
- Side 58 -
Det hedder i tiltrædelseslovens § 2, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan udøves af De Europæiske Fællesskabers institutioner i det omfang, det er fastsat i de i lovens § 4 nævnte traktater. § 2 sammenholdt med § 4 er således omfattet af grundlovens § 20.
(...)
- Side 59 -
...kompetencetildelingsprincippet og det deri liggende hjemmelskrav nedenfor i kapitel 5, afsnit 1. Såfremt institutionerne skal tildeles yderligere beføjelser, forudsætter det en traktatændring, der skal ratificeres i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser, hvilket for Danmarks vedkommende er grundlovens §§ 19 og 20.2424. Se ibid., sp. 4540.
(...)
...til Unionens institutioner, er nærmere bestemt i de traktater, hvortil tiltrædelsesloven henviser.2626. Se Justitsministeriets 1972-redegørelse, s. 98. Højesteret bekræftede denne fortolkning af § 20 i UfR 1998.800 H, idet Højesteret fastslog, at de overladte beføjelser kan angives i loven med henvisning til en traktat.2727. Se UfR 1998.800 H (869).
- Side 61 -
...for EU som beskrevet ovenfor i kapitel 1 blevet ændret flere gange. Oprindeligt var det tanken med tiltrædelseslovens § 4, at bestemmelsen, der knytter sig til lovens § 2, kun skulle angive, hvilke traktater der var blevet vedtaget i henhold til grundlovens § 20. Senere ændredes praksis, og alle ændringer i traktatgrundlaget for EU nævnes nu i § 4.
(...)
...Maastrichttraktaten), 1998 om Amsterdamtraktaten og 2000 om ØMU’ens tredje fase.3434. Ovenfor i kapitel 1, afsnit 1.4, er det nævnt, at Danmark i forbindelse med ratifikationen af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten tog nogle forbehold, der almindeligt betegnes de danske EU-forbehold, se nærmere om de danske EU-forbehold nedenfor i afsnit 4.4.
(...)
...med en pligt til præjudiciel forelæggelse af EU-retlige spørgsmål for EU-Domstolen, men suverænitetsafgivelsen er sket ved en særskilt lov om den fælles patentdomstol og dens traktatgrundlag nævnes ikke i tiltrædelseslovens § 4.3535. Se § 1, stk. 3, i lov nr. 551 af 2. juni 2014 og Aftale om en fælles patentdomstol, art. 21, EU-Tidende 2013 C 175/1.
- Side 64 -
...fase af Den Økonomiske og Monetære Union.4343. Se nærmere om Den Økonomiske og Monetære Union og dens tre faser, herunder om euroen, nedenfor i kapitel 15, afsnit 7.1. Se om Danmarks deltagelse i euroen Jens Hartig Danielsen, »Mønter og pengesedler i forfatningsretlig belysning – Med bidrag til fortolkningen af grundlovens § 20«, Juristen 1998, s. 1.
- Side 66 -
...suverænitetsafgivelse stred mod § 20’s bestemthedskrav (»i nærmere bestemt omfang«), da EU’s institution Rådet med TEUF art. 352 var overladt en lovgivningsbeføjelse i et ubestemt omfang, og da EU-Domstolen i sine afgørelser havde tiltaget sig en omfattende retsskabende funktion.5050. Da sagen verserede for Højesteret, fandtes TEUF art. 352 i TEØF art. 235.
(...)
- Side 67 -
...til unionsretlige regler og retsprincipper, som beror på EU-Domstolens praksis.5151. Se UfR 1998.800 H (871). På den baggrund fastslog Højesteret, at hverken den supplerende kompetence, der følger af, hvad der nu er TEUF art. 352, eller EU-Domstolens retsskabende virksomhed kan anses for uforenelig med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1.
(...)
...forvaltningen af overladte beføjelser, som strider mod, hvad der er bestemt ved den § 20-lov, hvorved overladelse af beføjelser er sket. Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at Lissabontraktatens ændringer i EU’s organisation ikke var af så fundamental karakter, at der reelt var tale om, at EU derved skiftede identitet. De organisatoriske ændringer var
(...)
- Side 68 -
...tilfælde, hvor danske myndigheder umiddelbart underordnes myndigheder i Unionen. Hvis traktatændringerne betyder ændringer i institutionernes strukturer, herunder måden der træffes beslutninger på, f.eks. overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal, er der som det faste udgangspunkt ikke tale om ændringer, der kræver anvendelse af grundlovens § 20.