- Side 94 -
...tillægger tre forskellige organer disse områder: »Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.« Bestemmelsen udtrykker den såkaldte magtfordelingslære, som kendes såvel fra andre landes forfatninger (eksempelvis den belgiske og den norske) som fra den politiske idéhistorie.
Bestemmelsen om magtfordeling i grundlovens § 2 står som indgang til grundlovens øvrige regler. Magten deles, som nævnt, i tre og tillægges tre organer. Den videre regulering af disse kompetenceområder, herunder udøvelsen af kompetencerne, fremgår af grundlovens øvrige bestemmelser. Det samme gælder de anførte organer, herunder deres konstitu-
- Side 110 -
Hvor slægtskabet mellem 1849-grundlovens § 2 og Montesquieu er tydeligt, er der ikke en tilsvarende lighed mellem den franske forfatter og grundlovens prærogativer. Montesquieu opstiller ikke i sit værk om lovenes ånd en prærogativlære eller et katalog over maje-