- Side 335 -
Hvis man ser isoleret på ordlyden af § 3, ser det ud til, at kongen har en central forfatningsretlig position med væsentlige beføjelser. Når man derimod læser bestemmelsen i sammenhæng med grundlovens §§ 12-14, fremgår det, at kongen ikke har nogen selvstændig politisk magt, og at kongens beføjelser i forfatningsretten varetages af ministrene.