- Side 723 -
...hvilket sagsøgte bestred. Sagsøgte anførte således, »at søgsmålet ligger uden for grundlovens § 63«, eftersom »[s]øgsmålet drejer sig om en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14, og spørgsmål herom kan ikke prøves ved domstolene«. Landsrettens flertal fandt imidlertid, at sagsøgte havde ret til at få sagen prøvet »i medfør af grundlovens § 63«.
(...)
...domstolene som udgangspunkt ikke anser sig for inkompetente til at prøve en regeringsbeslutning efter grundlovens § 14, men Højesterets flertal fandt, at påstanden i den konkrete sag var for »generelt og ubestemt udformet«. Højesteret var således uenig med sagsøgte i, at »en regeringsbeslutning, jf. grundlovens § 14« generelt ikke kan prøves ved domstolene.
- Side 732 -
...omfang kan være genstand for prøvelse. Derimod indeholder retspraksis ikke relevante bidrag vedrørende grundlovens §§ 26 og 32. Indholdet af grundlovens § 26 kan formentlig næppe tænkes isoleret set at give anledning til retstvister, hvorimod § 32 om opløsningsretten kunne antages at være genstand for en tvist mellem regeringen og dele af Folketinget.
(...)
...den lovgivende magt kan således, ifølge Højesteret, ikke prøves efter grundlovens § 63. De omhandlede beføjelser må antages at bestå i bestemmelserne i grundlovens §§ 20, 21 og 22. Derimod er det mere usikkert, om grundlovens bestemmelse om foreløbige love (§ 23) skal betegnes som udøvelse af øvrighedsmyndighed eller et led i lovgivningsprocessen.
(...)
- Side 736 -
...betragtet som en del af den lovgivende magt, mens de i nyere tid snarere synes at blive sammenlignet med anordninger og dermed som værende en del af prøvelsesgrundlaget i grundlovens § 63. Der er formentlig primært tale om et akademisk spørgsmål, eftersom den pågældende regeringskompetence uanset hvad vil være omfattet af den prøvelsesadgang, som domsto-
- Side 743 -
...eller hensyn. Det i Irak-sagen anførte kriterium må derfor, hvis det skal tillægges vægt uden for det udenrigspolitiske område, i første række forventes at blive inddraget ved domstolenes prøvelse af betingelserne for udvidet retlig interesse i forhold til sager om domstolskontrol med udøvelsen af regeringskompetencer med hjemmel i grundlovens § 63.
(...)
- Side 744 -
...hjemmel i henholdsvis grundlovens § 63 og den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed.23392339. Dette gælder i hvert fald i forhold til grundlovens § 19, hvorimod det er mere tvivlsomt i forhold til de øvrige regeringskompetencer, hvor prøvelsen ligeledes foretages med hjemmel i grundlovens § 63, dvs. grundlovens §§ 14, 24-27 og 32.
- Side 754 -
...henset til at der i grundloven på dette punkt tillægges regeringen et meget vidt skøn, som typisk (alene) vil involvere politiske vurderinger. Det nærmere omfang af denne prøvelse omtales imidlertid nedenfor under pkt. 1.6.3.3.3 og 1.6.3.3.4 om henholdsvis domstolenes prøvelse af regeringens udøvelse af forvaltningsmyndighed og politiske spørgsmål.
- Side 756 -
...lovforslag, der kan undergives folkeafstemning. Her vil domstolene således næppe tilsidesætte regeringens og Folketingets vurdering heraf, medmindre domstolene kan konstatere, at bestemmelsen klart er overtrådt. Særligt når det gælder politiske spørgsmål er domstolene i øvrigt tilbageholdende. Dette forhold omtales nærmere nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
- Side 759 -
...grundlovens § 63. Retspraksis synes at understøtte dette i et vist omfang særligt i forhold til grundlovens § 14 (og i mindre grad § 19), hvorimod retspraksis vedrørende grundlovens § 32 ikke foreligger. Den juridiske litteratur synes ligeledes at underbygge denne konklusion. Der henvises i den forbindelse til diskussionen ovenfor under pkt. 1.6.3.1.
(...)
...at indeholde såkaldte »forbudte områder«, hvor domstolene generelt afstår fra at prøve – på trods af at have hjemmel til at foretage prøvelsen – og dette må også antages at gælde bestemmelserne i grundlovens §§ 14, 19 og 32. Intensiteten af domstolenes prøvelse må dog antages at være begrænset. Beføjelserne fremstår således på det nærmeste ubundne.
(...)
...med grundlovskraft, som angår regeringens udøvelse af de pågældende kompetencer, herunder eksempelvis frihedsrettighederne. Retsanvendelsen er således genstand for domstolenes prøvelse, også når det gælder grundlovens §§ 14, 19 og 32, men de retlige rammer er få, og domstolenes prøvelse må derfor, som nævnt, forventes at være af begrænset intensitet.
(...)
...rammer for regeringens retsanvendelse i henhold til grundlovens §§ 14, 19 og 32 er, som nævnt, få, hvilket Højesteret således synes at have været opmærksom på i forhold til § 19. Samtidig har grundlovgiver udtrykkeligt lagt beføjelserne hos et politisk organ (regeringen), og en vurdering af rammerne for skønnet kommer derfor hurtigt til at vedrøre poli-
(...)
- Side 760 -
...tage stilling til, om regeringen har handlet ansvarspådragende ved at træffe en bestemt beslutning og i den forbindelse pålægge et ministeransvar. Dette er overladt alene til rigsretten. Derimod kan domstolene tage stilling til beslutningens gyldighed. Der henvises i den forbindelse til pkt. 1.6.4, hvor genstanden er domstolenes reaktionsmuligheder.
- Side 761 -
...domstolene typisk udviser en særlig tilbageholdenhed. Dette er imidlertid ikke særegent for domstolenes prøvelse efter grundlovens § 63, men gælder tillige prøvelse i henhold til domstolenes ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed. Domstolenes prøvelse af politiske spørgsmål drøftes derfor mere samlet nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
- Side 773 -
...som nævnt, alene kongen en beføjelse til at slå mønt, og denne begrænsede selvstændige retlige beføjelse skal vel at mærke ske i henhold til lov, hvilket indebærer at en prøvelse ved domstolene vil bestå i en undersøgelse af, om den almindelige lovgivning snarere end grundloven er overholdt. Dette udgør endvidere en velkendt opgave for domstolene.
- Side 778 -
...statsministeren »skal anerkende, at sagsøgte og regeringen har været uberettiget til at træffe beslutning om at iværksætte de aktiviteter, der omhandles i Erhvervsministeriets brev af 17. september 1997« om bl.a. etablering af en task force i hvert enkelt ministerium. Dommen bringer imidlertid ikke en besvarelse af ovenstående spørgsmål (meget) nærmere.
(...)
- Side 780 -
...grundlovsforpligtelser ikke overholdes, vil et ministeransvar ved rigsretten kunne pålægges. Sandsynligheden for, at der anlægges et søgsmål ved domstolene med påstand om, at regeringen tilpligtes at afholde et valg eller træde tilbage, orientere Det Udenrigspolitiske Nævn eller forelægge en foreløbig lov for Folketinget, vil således formentlig ikke være stor.
- Side 782 -
...63, hvorimod §§ 20, 21 og 22 må være genstand for prøvelse i henhold til den i praksis skabte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, herunder grundlovmæssigheden af deres tilblivelse. Konklusionen bygger på en analyse af retspraksis og grundlovens forarbejder sammenholdt med udtalelserne i den juridiske litteratur og suppleret af fremmed ret.
(...)
- Side 784 -
...den forbindelse. Regeringskompetencerne er udtryk for, hvad der i forvaltningsretten betegnes som vage og elastiske bestemmelser, og prøvelsesintensiteten er bl.a. på den baggrund helt forventeligt begrænset. Grundlovens §§ 14, 19, 24-27 samt 32 må således antages at være genstand for en prøvelse af varierende, men samlet set begrænset intensitet.
- Side 806 -
...Efterretningstjeneste kunne tage stilling til tjenestens sagsbehandling, ligesom ombudsmanden i forhold til klagepunkt 5 anmodede Justitsministeriet om en udtalelse. For så vidt angår klagepunkterne 2-4, afviste ombudsmanden derimod at behandle disse, og dette skete med henvisning til grundlovens § 14. Ombudsmanden anførte i den forbindelse bl.a. følgende:
(...)
...beslutninger som følge af kompetencen i grundlovens § 14, 2. pkt., eller beslutninger eller sagsforløb som har nær tilknytning hertil... Jeg mener at dine klagepunkter 2, 3 og 4 alle har en nær tilknytning til statsministerens overvejelser om hvorvidt Henrik Sass Larsen skulle udnævnes til minister, og at jeg derfor bør afstå fra at tage stilling til dem.«
(...)
...intensivt med sagen. Hertil kom, at sagen havde tilknytning til regeringens sammensætning og dermed grundlovens § 14. Udøvelsen af grundlovens § 14 involverer i særlig grad inddragelse af politiske overvejelser. Ombudsmandens prøvelse er begrænset til at undersøge juridiske elementer. Bl.a. hensynet til ombudsmandens politiske neutralitet gør, at ombuds-
- Side 807 -
...meget få. Ombudsmanden bør derfor formentlig altid afholde sig fra at foretage prøvelse af sager af denne art, når det drejer sig om selve udøvelsen af regeringskompetencen og ikke afledte forhold, herunder eksempelvis en aktindsigtsbegæring i den pågældende sag, hvor ombudsmanden kan undersøge om eksempelvis offentlighedslovens regler er overholdt.