Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 665 -
...regeringskompetencen i grundlovens § 14. Derimod synes der, bl.a. henset til Justitsministeriets udtalelse, at være enighed om, at det ikke er muligt ved lov at indskrænke kompetencen, hvorimod supplerende regulering i form af eksempelvis forskellige regler om en myndigheds sammensætning og organisation eller ministres pension er mulige at fastsætte i lovsform.
- Side 673 -
...Synspunktet er i overensstemmelse med det af Poul Andersen, Alf Ross, Max Sørensen og til dels Peter Germer anførte. Det synes endvidere til en vis grad at ligge bag skiftende regeringers udtalelser på det udenrigspolitiske område. Derimod mangler tilstrækkelig praksis til belysning af synspunktet i forhold til grundlovens øvrige regeringskompetencer.
(...)
...det udenrigspolitiske område anføres med et par årtiers mellemrum såvel af justitsministeren som statsministeren, at regeringen ikke er forpligtet til at foretage en bestemt udenrigspolitisk disposition, blot fordi en lov pålægger regeringen dette. Den bagvedliggende argumentation bliver ikke foldet ud, men kan bestå i, at lovgiver via regeringens
(...)
- Side 674 -
...at fremsætte det pågældende lovforslag, ligesom et fremsat lovforslag i øvrigt kan tilbagekaldes. Derimod kan regeringen have påtaget sig en retlig forpligtelse til eksempelvis at foretage en revision af loven, og denne pligt, som ikke direkte vedrører regeringskompetencen angående lovgivningsinitiativet, skal regeringen overholde eller få ophævet.
(...)
- Side 675 -
...regeringskompetence hjemler en sådan adgang. Dette er tilfældet, når det drejer sig om grundlovens §§ 14, 19 og 21, men er mere usikkert i forhold til §§ 22, 24 og 32, hvor mest imidlertid taler for, at det ikke er tilfældet. En nærmere fortolkning af den enkelte kompetence, herunder de beføjelser regeringen dermed er tillagt, må dog afklare dette spørgsmål.
- Side 686 -
...et mistillidsvotum. Folketinget fik således direkte indflydelse i forhold til regeringskompetencen i grundlovens § 14, 1. pkt., hvorefter kongen udnævner og afskediger regeringen. Spørgsmålet er imidlertid, om parlamentarismen ligeledes har medført, at Folketinget i videre omfang må antages at have indflydelse i forhold til regeringskompetencerne.
- Side 698 -
...prærogativerne«.23032303. Tilsvarende finder Ole Espersen, som i lighed med ovenstående forfattere mente, at Henrik Zahles retlige karakteristik af folketingsbeslutninger er forkert, at »praktiske, tekniske, diplomatiske forhold« tilsiger, at regeringen skal kunne handle ubundet på det udenrigspolitiske område, se hertil ovenfor i kapitel 6, pkt. 5.2.7.4.
- Side 702 -
...(eller fortsætte efter et afholdt folketingsvalg), når denne kan forventes at få et flertal imod sig i Folketinget ved første fremtræden i tinget efter udnævnelsen. Anerkendelsen af parlamentarismens særlige betydning i forhold til § 14, 1. pkt., kan dog give anledning til overvejelser også i forhold til andre grundlovmæssige regeringskompetencer.
(...)
- Side 703 -
...være vellykkede. Der er således i høj grad tale om en sammenblanding af politiske og juridiske hensyn, og i de situationer, hvor angivelserne alene er dækket af juridiske hensyn, bidrager disse ikke selvstændigt set i forhold til indholdet af grundlovens § 15 og refleksvirkningen af denne, se endvidere hertil Jørgen Albæk Jensen, 1997, s. 76f og 84ff.