Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 35 -
...altid hos ministrene, når der træffes beslutning i henhold til de pågældende grundlovsbestemmelser, uanset om kongen formelt medvirker eller ej. En personlig deltagelse i statsstyret fra kongens side er uforenelig med parlamentarismen og strider mod bestemmelserne i grundlovens §§ 12, 13 og 14. Grundlovens § 12 indeholder en almindelig udtalelse om,
(...)
- Side 36 -
...på problemet. Se om et belgisk tilfælde Roger Lallemand, La conscience royale et la représentation de la nation, Journal des tribunaux, 1990, s. 465-469, og Francis Delpérée, Le Roi sanctionne les lois, Journal des tribunaux, 1991, s. 593-597 m. henv. Se om stadfæstelseskompetencen i henhold til grundlovens § 22, 1. pkt., nedenfor s. 94 med note 50.
(...)
...afskedigede ministrene, men ved grundlovsændringen i 1953 blev formuleringen ændret, idet man under hensyn til statsministerens ledende stilling anså det for ønskeligt, at udnævnelsen af en statsminister blev udtrykkeligt nævnt. I bemærkningerne til grundlovsforslagets § 14 blev der i denne forbindelse henvist til § 15, hvor statsministerens ledende stilling
(...)
- Side 37 -
...tilsynspligt i forhold til de øvrige ministre, blev fastslået ved rigsretsdommen af 17. juni 1910.9696. Se herom nærmere nedenfor afsnit VIII. Statsministeren nævnes ikke blot i grundlovens §§ 14 og 15, men også i §§ 18, 32, 38, 39 og 42, der ligeledes forudsætter, at statsministeren har den øverste politiske ledelse.9797. Jf. Poul Andersen, s. 156.
- Side 39 -
...benådningsret til denne kategori »nu, hvor benådning i et vist omfang gives uden kgl. resolution«. Det er imidlertid uden forfatningsretlig betydning, om afgørelserne træffes ved kongelig resolution eller ej. Det afgørende er, at benådningsretten er en grundlovsumiddelbar specialbeføjelse, som ikke er underordnet i forhold til lovgivningsmagtens kompetence.
- Side 42 -
...retsakter, der udstedes som led i statsstyret.118118. Jf. Poul Andersen, s. 171, og Max Sørensen, s. 65. Dette gælder også med hensyn til militære anliggender.119119. Jf. Poul Andersen, s. 171-172 og s. 193, samt Max Sørensen, s. 65. En statslig retsakt udstedt af kongen uden ministerkontrasignatur er en nullitet.120120. Jf. Poul Andersen, s. 174-175.
(...)
...grundlovens § 13 forudgående tilslutning fra en minister.121121. Jf. Poul Andersen, s. 172, og Max Sørensen, s. 65. Se om en sag vedrørende dronningens nytårstaler og taler ved statsbesøg, FOB 1997.293. Se også FOB 2006.468. Private handlinger kan kongen foretage uden ministergodkendelse.122122. Jf. Poul Andersen, s. 192-193, og Max Sørensen, s. 65.
(...)
...kundgørelse og opfyldelse af traktater, s. 16. Under Folketingets behandling af lovforslag fremsætter ministrene ændringsforslag uden kongelig resolution. Når der på statens vegne træffes privatretlige dispositioner, er der tale om retsakter, som falder ind under bestemmelsen i grundlovens § 14, 3. pkt., men sådanne retsakter udfærdiges normalt ikke i
- Side 43 -
...kontrasigneres ministerudnævnelser af statsministeren. Statsministeren fastsætter antallet af ministre, og han bestemmer, hvem der skal være minister.129129. At udpegningen af ministre og ressortfordelingen gøres til genstand for politiske forhandlinger, f.eks. i en koalitionsregering, rokker ikke ved statsministerens formelle, statsretlige kompetence.
- Side 45 -
...statsministerens beføjelser, jf. bemærkningerne straks nedenfor. Når grundloven i § 14 bestemmer, at kongen udnævner statsministeren og de øvrige ministre, må det forudsætte, at »kongen« også er beføjet til at træffe afgørelse i regeringsdannelsens indledende faser. Det må gælde som en almindelig grundsætning, at de organer, som grundloven tillægger en
(...)
- Side 46 -
...Kommissoriet har kun betydning for selve regeringsdannelsen, dvs. for tidsrummet indtil regeringens udnævnelse, således at regeringen ikke er forfatningsretligt bundet af eventuelle forudsætninger vedrørende regeringsprogram el.lign., som måtte kunne udledes af et kommissorium eller af omstændighederne i forbindelse med regeringsdannelsen i øvrigt.
(...)
- Side 47 -
...eller fra hoffet advarer mod en påtænkt risikabel beslutning. Det rokker imidlertid ikke ved statsministerens kompetence og ansvar. Statsministeren afgør enerådigt, om han vil følge advarslerne eller sidde dem overhørig. Statsministeren er ansvarlig for den beslutning, han træffer, uanset hvilke råd han har fået, men kongen er som altid ansvarsfri.
- Side 48 -
...ministerkontrasignatur – bestemmer forretningernes fordeling mellem ministrene. Den egentlige beslutning om ressortfordelingen træffes af statsministeren i hans egenskab af regeringsleder.150150. Se i denne forbindelse Asger Lund-Sørensen, Statsministeriet og ressortfordelingen, i Statsministeriet i 75 år, 1989, s. 135-144. Se også bemærkningen ovenfor s. 43 note 44.
(...)
...indeholder nogen forudsætning om, at samtlige ministre skal have et administrativt forretningsområde.152152. Jf. Ross I, s. 418, og Max Sørensen, s. 126. Det er forekommet, at man har udnævnt en minister »uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål«, hvilket er selvmodsigende, men ikke desto mindre forfatningsretligt muligt.
(...)
...fagminister.153153. Jf. Poul Andersen, s. 168; Ross II, s. 522; Max Sørensen, s. 125-126. Se også ovenfor afsnit I. I FOB 1984.157 udtalte ombudsmanden, at ministrene i deres egenskab af forvaltningschefer er øverste ansvarlige for hver deres forvaltningsområde, og at der i denne egenskab tilkommer den enkelte minister en selvstændig beslutningskompetence. En række
(...)
- Side 49 -
...der kræves ministermedvirken ved lovens stadfæstelse, er regeringen ikke sat ud af spillet, og sådanne lovbestemmelser er derfor gyldige, men kompetencereglen i grundlovens § 14 medfører, at ressortfordelingen altid vil kunne ændres ved en regeringsakt.156156. Jf. Poul Andersen, s. 162-163 og s. 308; Ross I, s. 418; Max Sørensen, s. 126 og s. 201.
- Side 52 -
...embedsførelse af kongen eller Folketinget, og at Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. Grundlovens § 59 indeholder bestemmelser om Rigsrettens sammensætning, og i grundlovens § 60, stk. 1, gentages den i § 16 indeholdte bestemmelse om, at Rigsretten påkender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte sager.
(...)
- Side 55 -
...minister, der har underskrevet, er ansvarlig for den kongelige beslutning.183183. Se Poul Andersen, s. 204-206 m. henv., der gendriver Troels G. Jørgensens afvigende synspunkter. Se også Ross I, s. 448-449 m. henv., Max Sørensen, s. 140-141, og Jens Peter Christensen, Ministeransvar, 1997, s. 67-68 m. henv. Der kan på denne baggrund ikke være tvivl om, at