- Side 69 -
At proceduren frem til udnævnelse af en (ny) statsminister foregår på den siddende statsministers ansvar, følger af grundlovens § 14. Udnævnelse af statsministeren er, jf. § 14, utvivlsomt en statshandling, der foregår på statsministerens ansvar, og det samme må gælde de beslutninger, der kan blive
- Side 71 -
...ansvaret påhviler statsministeren, hvis underskrift giver udnævnelsen gyldighed, jf. grundlovens § 14, 3. pkt. Men hvem er statsministeren i dette tilfælde? Den fungerende statsminister, på hvis ansvar proceduren frem til udnævnelsen er foregået? Eller den tiltrædende (ny) statsminister? Der kan argumenteres for begge dele, og det er der også blevet.
(...)
- Side 72 -
...150-årige praksis for, at det er den tiltrædende statsminister, der kontrasignerer sin egen udnævnelse, og i betragtning af at denne praksis i dag må anses for også at være udtryk for en fortolkning af grundlovens § 14, 1. og 3. pkt., om udnævnelse af statsministeren, er der i dag ingen tvivl om eksistensen af den beskrevne personelle kompetenceregel.
- Side 76 -
...ministre der skal være, og hvilke arbejdsområder hver enkelt minister skal have (»forretningernes fordeling«). Det sædvanlige er, at en minister har ét ministerium, men der findes eksempler på, at en minister har haft to ministerier under sig, ligesom der også er eksempler på ministre, der ikke har haft noget ministerium (»minister uden portefølje«).
- Side 77 -
...det pågældende ministerium. Det står imidlertid i kraft af prærogativet i grundlovens § 14, 2. pkt., statsministeren frit for at tilpasse ressortfordelingen og flytte rundt på sagområderne mellem ministerierne. Lovbestemte reguleringer heraf kan derved fraviges ved statsministerens beslutning, jf. nærmere herom i kapitel 8 om lovgivningskompetence,
- Side 79 -
...(ufrivilligt) afskediges efter statsministerens indstilling. Statsministerens kompetence til at foretage en sådan afskedigelse er retligt ubundet, og afskedigelse kan ske til enhver tid og uden noget varsel. Som nævnt ovenfor er denne frie afskedigelseskompetence en væsentlig del af baggrunden for, at statsministeren reelt er de øvrige ministres overordnede.
- Side 83 -
...mistillidsvotum, er gået »frivilligt« af. Det er i praksis sket ved, at statsministeren har afskediget den pågældende minister i mere eller mindre forståelse med denne, jf. grundlovens § 14, 1. og 2. pkt. Det er på tilsvarende måde hændt, at statsministeren og med ham hele regeringen er gået af som følge af det, man kunne kalde »anteciperet mistillid«.
- Side 95 -
...tilsynspligten kan navnlig støttes på Rigsrettens dom i 1910 (U 1910.948 R). Det følger af dommen, at tilsynspligten har karakter af en pligt til under visse omstændigheder at foranledige en nærmere undersøgelse af ressortministres forhold. I dommen bebrejdede Rigsretten statsminister I.C. Christensen, at han havde modsat sig en nærmere undersøgelse af