Friplejeboligloven § 21

Denne konsoliderede version af friplejeboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friplejeboliger

Lov nr. 90 af 31. januar 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 28. oktober 2025

§ 21

Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 115, stk. 2, eller de tidligere §§ 143 a eller 143 c i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, og som tilhører en selvejende almen ældreboliginstitution, overtager staten på uændrede vilkår beliggenhedskommunens garantiforpligtelse efter § 127 i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2 Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter de tidligere §§ 143 b eller 143 d i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, opretholdes den statslige garantiforpligtelse efter den tidligere § 143 f i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, på uændrede vilkår.