Forfattere: Mikkel Markussen
Udgivelsesdato: 26. november 2025
ISBN: 9788757465747
- Side 290 -
...ligebehandlingslovens § 4, stk. 2.1515. Se om sidstnævnte Maria Elisabeth Reimer Rasmussen, Seksuel chikane på arbejdspladsen – en retlig analyse, 2023, s. 195-214 med yderligere henvisninger til litteraturen. Samme retsstilling må dog gælde efter den almindelige ansættelsesret ved anden mobning eller andre nedværdigende krænkelser på arbejdspladsen.
...fandt, at håndhævelsen af forbuddet mod at bære hovedbeklædning og beklædningsreglementet for ansatte med direkte kundekontakt ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, da reglementet var objektivt begrundet og ikke gik videre end nødvendigt. Samtidig var det et konsekvent krav, der blev stillet til alle ansatte i samme stillinger.
(...)
- Side 291 -
...et forbud mod at bære synlige politiske, ideologiske eller religiøse symboler, og C-344/20 (L.F. v. S.C.R.L) om en ansøger, der ikke blev taget i betragtning til en praktikplads, da hun nægtede at overholde arbejdsgiverens forbud mod, at ansatte gav udtryk for deres religiøse, ideologiske eller politiske overbevisning, heriblandt gennem beklædning.
(...)
...nær sammenhæng mellem politisk anskuelse og religion og tro, har EU-Domstolen i C-344/20 (L.F. v. S.C.R.L) udtalt, at religion og tro adskilles fra politiske anskuelser, således at sidstnævnte ikke er omfattet af beskæftigelsesdirektivet.1717. Se præmis 24-29, især præmis 27 og 28, og præmis 44. Retstilstanden følger således alene af national ret.
(...)
...ligebehandlingsnævnets – praksis synes den ikke at have et bredere anvendelsesområde, jf. nærmere kapitel 6, afsnit 2.1.5. Ikke desto mindre må det antages, at ytringsfriheden som hensyn, som det indgår i bortvisnings- og afskedigelsessager, ligeledes kan indgå ved sagligheds- og proportionalitetsvurderingen ved reglementers berettigelse efter ledelsesretten.
(...)
- Side 292 -
...som misbrug af ledelsesretten ved begrænsning af den ansattes ytringsfrihed. Det ville således være noget bemærkelsesværdigt, hvis beskyttelse af ytringsfriheden, som indgår som et hensyn i praksis, skulle være bedre beskyttet end den ansattes religions- og trosudøvelse, som er et direkte beskyttet kriterium i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.