Forsikringsvirksomhedsloven § 317

Denne konsoliderede version af forsikringsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)

Lov nr. 718 af 13. juni 2023,
jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025

§ 317

Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.

Stk. 2 Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer

  • 1) en risiko for et forsikringsselskabs fortsatte drift,

  • 2) drift af et forsikringsselskab uden lovpligtig tilladelse eller

  • 3) grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter over for Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.

Stk. 3 Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.