En ansøgning om tilladelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 19, stk. 1, er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation. En ansøgning om tilladelse skal endvidere indeholde en af forsikringsselskabet udarbejdet driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Stk. 2 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelsens og ansøgningens indhold i øvrigt, herunder om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, om krav til indberetningsformen og opstillingen og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes. Bekendtgørelse om tilladelse til skadesforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber