Forbrugeraftaleloven § 1

Denne konsoliderede version af forbrugeraftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forbrugeraftaler

Lov nr. 1457 af 17. december 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025

§ 1

Loven finder anvendelse på forbrugeraftaler, jf. § 2, og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler.

Stk. 2 Lovens kapitel 4 om fortrydelsesret gælder kun for

  • 1) aftaler indgået ved fjernsalg, jf. § 3, nr. 4, og

  • 2) aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, jf. § 3, nr. 5.

Stk. 3 Lovens kapitel 10 om visse lovvalgsaftaler gælder kun for aftaler indgået ved fjernsalg, jf. § 3, nr. 4.

Stk. 4 Loven gælder ikke for

  • 1) forsikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom, jf. dog § 4, stk. 2, nr. 3,

  • 2) aftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller lignende automater,

  • 3) aftaler om brug af offentligt tilgængelig telefon eller andet telekommunikationsmiddel, når aftalen med udbyderen af telekommunikation indgås ved benyttelse af kommunikationsmidlet, og

  • 4) aftaler om personbefordring, dog med undtagelse af §§ 4, 12, 30 og 31.