Forfattere: Helle Bødker Madsen og Jens Garde
Udgivelsesdato: 03. september 2017
ISBN: 9788757438161
- Side 40 -
...FN-konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, art. 12 og art. 6, stk. 2, i Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin, Bioetikkonventionen og forældreansvarslovens § 5. Se også Mindreåriges retsstilling i relation til behandling, op.cit., s. 103 ff. Det er forudsat, at børn og unge under 15 år ofte, alt afhængigt
- Side 43 -
...psykiatriloven.7373. Betænkning nr. 1068/1986, s. 388; Poul Dahl Jensen og Jørgen Paulsen, Tvang i psykiatrien. Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien: med kommentarer, 1991, s. 38. Også efter 1938-loven var retsstillingen den, at en person under 18 år, der var sindssyg eller i en tilstand, som ganske måtte ligestilles hermed, ikke kunne indlægges,
- Side 54 -
...mindreårige, eller om den også omfatter patienter under 15 år, der ikke er sindssyge. Dette har imidlertid ikke selvstændig betydning for de følgende betragtninger om hjemmelsspørgsmålet. Spørgsmålet er under alle omstændigheder, om et forældresamtykke, jf. sundhedslovens § 14 og forældreansvarslovens § 2, stk. 1, udgør den fornødne hjemmel til at an-
- Side 55 -
...pågældende lov. Dette krav opfylder forældreansvarslovens bestemmelse ikke. Dette betyder, at der – uden for nødretstilfælde – ikke foreligger hjemmel til, at en sundhedsperson kan iværksætte indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, hvis den mindreårige faktisk modsætter sig dette, selvom forældremyndighedens indehaver(e) meddeler informeret samtykke.
...henblik på at få barnet til at sluge en kapsel til brug for en vævsprøve. Nævnet lagde vægt på, at moderen til barnet havde givet samtykke til undersøgelsen, og at hun ved sin deltagelse i selve undersøgelsen måtte anses for at have samtykket til, at undersøgelsen kunne fortsætte, samt at hun selv var med til at holde barnet. Det skærpede hjemmels-
(...)
- Side 56 -
...ualmindeligt, jf. http://www.sjtrem.com/content/19/S2/P49. Det kan i den forbindelse ikke antages, at sundhedspersonen er forpligtet til at gå videre fra det tidspunkt, hvor det ligger klart, at der vil blive ydet faktisk modstand, f.eks. fordi den mindreårige utvetydigt tilkendegiver, at vedkommende i givet fald skal bæres, fastholdes, fastspændes el.lign.