Folkeskoleloven § 19h

Denne konsoliderede version af folkeskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov om folkeskolen

Lov nr. 509 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025,
som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024

§ 19h

§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4

Stk. 2 § 6, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.

Stk. 3 For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10.-klasseforløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.

Stk. 4 § 13, stk. 6 og 7, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset.

Stk. 5 § 18, stk. 1, 2 og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.