Erstatningsansvarsloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af erstatningsansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatningsansvar

Lov nr. 228 af 23. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 30. august 2025

Kapitel 2 1 Erstatningsansvar for skade, der er dækket af forsikring
§ 19

I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.

Stk. 2 Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt:

  • 1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller

  • 2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.

Stk. 3 Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

§ 20

Staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet, jf. § 19.

§ 21

§§ 19 og 20 gælder ikke for erstatningsansvar, der er omhandlet i

§ 22

Såfremt der er erstatningsansvar for en skade, der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i det omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den erstatningsansvarlige.

Stk. 2 Ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav mod den erstatningsansvarlige.