Fonde, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 21 a, skal efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om deres reelle ejere.
Stk. 2 Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om fondens reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 17, stk. 1, og § 21 a, stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan over for fonden fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Fonden skal have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.
2. Efter § 21 d indsættes før overskriften før § 22:
»§ 21 e. Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som stifter eller ledelsesmedlem, jf. § 26, stk. 4, eller § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.«