Til etablering og drift af transmissions- og distributionsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Der kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift af anlæggene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Til distributionsnet kan der ikke eksproprieres til etablering af erstatningsnatur.
Stk. 3 Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 4 Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.