Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger eksamen eller prøven på uddannelseselementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.
Stk. 3 Hvis den studerende ønsker det, og institutionens forhold tillader det, kan institutionen for den pågældende studerende afholde eksamen på et andet sprog, jf. dog stk. 1, in fine.