Følgende kompetente myndigheder i EU-/EØS-lande har adgang til oplysninger om reelle ejere:
-
1) Kompetente myndigheder, herunder
-
a) en finansiel efterretningsenhed (»FIU«),
-
b) en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med forpligtede enheder,
-
c) en offentlig myndighed, der har til opgave at efterforske eller retsforfølge i sager om hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller som har til opgave at opspore, beslaglægge eller indefryse og konfiskere kriminelle aktiver og
-
d) en offentlig myndighed, der har fået til ansvar at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
-
-
2) Selvregulerende organer, der repræsenterer medlemmer af erhverv og spiller en rolle i reguleringen heraf, i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at reglerne vedrørende dem håndhæves.
-
3) Skattemyndigheder.
-
4) Nationale myndigheder, som er udpeget som ansvarlige for gennemførelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, der er identificeret i henhold til de relevante rådsforordninger, som er vedtaget på grundlag af artikel 215 i traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
-
5) Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA) med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620.
-
6) Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
-
7) Det Europæiske kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF).
-
8) Den Europæiske Politienhed (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), når de yder operationel støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Stk. 2 Danske myndigheder, selvstændige offentlige virksomheder og offentligretlige organer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, der i henhold til lovgivningen skal have kendskab til reelle ejere som led i deres myndigheds- eller virksomhedsudøvelse, anses tillige for kompetente myndigheder.