Dyrevelfærdsloven Kapitel 2 a

Denne konsoliderede version af dyrevelfærdsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. januar 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1717 af 30/11 2020

Lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)

Lov nr. 133 af 25. februar 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025,
som ændret ved lov nr. 559 af 27. maj 2025

Kapitel 2 a Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr
§ 15a

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.

Stk. 2 Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen og om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.

§ 15b

Ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.