- Side 1283 -
...længstlevende navnlig altid overtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med eget særeje og forsikringsudbetalinger udgør 850.000 kr. i 2023-niveau, jf. arvelovens § 11, stk. 2-3. Beløbet fastsættes en gang årligt af justitsministeren senest i bekg. nr. 1341 af 29. november 2024. De tilsvarende skatteregler findes i DSKL afsnit III, se nedenfor under 5.3.
- Side 1286 -
...ægtefælle i de tilfælde, hvor ægtefællen er eneste legale arving, fordi afdøde ikke efterlod sig livsarvinger, også selv om afdøde ved testamente har begunstiget andre arvinger. Det gælder også tilfælde, hvor der på grund af boets ringe værdi intet bliver til andre arvinger. Der henvises til dødsboskiftelovens §§ 22 og 34 og DSKL § 58, stk. 1, nr. 1-4.
- Side 1328 -
...ægtefælle har imidlertid mulighed for at vælge særskilt beskatning af dødsboet i tilfælde, hvor der tillige er testamentsarvinger efter førstafdøde. Ønsker ægtefællen at gøre brug af denne mulighed, skal ægtefællen afgive erklæring herom samtidig med indsendelsen af opgørelsen over afdødes aktiver og passiver (åbningsstatus), jf. DSKL § 58, stk. 5.
(...)
- Side 1329 -
Afkast af afdødes fuldstændige særeje omfattes dog ikke af disse særlige regler, dog forudsat at særboet ikke overtages af efterlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22, jf. afsnit 5.6.
- Side 1332 -
...kan ikke overtage afdødes fuldstændige særeje til uskiftet bo, men kan godt overtage det efter dødsboskiftelovens § 22. Bortset herfra skiftes dette særbo, uanset om afdøde efterlader sig livsarvinger eller ej, og uanset om der alene har været fuldstændigt særeje, eller både fuldstændigt særeje og delingsformue/skilsmissesæreje imellem ægtefællerne.
(...)
For afdødes særbo gælder reglerne i DSKL kap. 11, det vil sige DSKL §§ 67-70. Disse regler anvendes på afdødes særbo, når dette skiftes, uden at den efterlevende ægtefælle overtager det efter dødsboskiftelovens § 22 eller 34 eller som eneste legale arving, jf. DSKL § 58, stk. 1.