Dimensionsbekendtgørelsen Kapitel 4

Denne konsoliderede version af dimensionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse nr. 1447 af 27. november 2025

Kapitel 4 Køretøjers højde
§ 13

Et køretøj må ikke have større højde end 4,00 m, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Bus, lastbil, traktor og motorredskab samt påhængskøretøjer hertil må ikke have større højde end 4,20 m.

Stk. 3 Uanset køretøjets højde har føreren efter færdselslovens § 84, stk. 2, pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe.

Stk. 4 Højden måles lodret fra plan vejbane til den del, der rager højest op, med de undtagelser, som fremgår af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.