Bemærk, at § 4a blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 4a, om det har en betydning.
- Side 444 -
...giver bedre beskyttelse mod usaglig afskedigelse, fx Hovedaftalen LO og DA, der giver mulighed for at underkende afskedigelsen, kan disse regler benyttes. Afskedigelsesnævnet har for nylig tilkendt godtgørelse for afskedigelser pga. nægtelse af at gå på deltid efter Hovedaftalelovens § 4, stk. 3, se nærmere nedenfor i kap. 10 om usaglig afskedigelse.
Ovennævnte regel i deltidslovens § 4 a gælder ikke ansættelsesaftaler, der indgås i forbindelse med nyansættelser. Det er således fortsat lovligt ved kollektiv overenskomst at begrænse arbejdsgiverens kompetence til at opslå ledige stillinger på deltid og/eller foretage nyansættelser på deltid.