Dagtilbudsloven § 53

Denne konsoliderede version af dagtilbudsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov nr. 501 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 11. august 2025

Optagelse i fritidshjem i opholdskommunen
§ 53

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritidshjemmet.

Stk. 3 Private fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem.