Cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 § 3

Den konsoliderede version af dette cirkulæret er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringscirkulærer i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.
§ 3

Kriminalforsorgsområdet skal være opmærksom på, om der er ændringer i klientens psykiske tilstand.

Stk. 2 Er det i en foranstaltning bestemt, at kriminalforsorgen sammen med den behandlende overlæge kan træffe bestemmelse om indlæggelse, skal kriminalforsorgsområdet særligt være opmærksom på sådanne ændringer i klientens tilstand, som kan begrunde en indlæggelse. Observeres sådanne ændringer, skal kriminalforsorgsområdet rette henvendelse til den behandlende overlæge med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt indlæggelse skal iværksættes.

Stk. 3 Bliver kriminalforsorgsområdet bekendt med, at en klient vil foretage en udlandsrejse, skal kriminalforsorgen overveje at tage initiativ til indlæggelse, hvis det af behandlingsmæssige grunde må anses for afgørende, at klienten bliver i landet.

Stk. 4 Ved indlæggelser skal kriminalforsorgsområdet underrette statsadvokaten i de tilfælde, hvor der i dommen er fastsat en længstetid for ophold i institutionen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.