Cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten § 6

Den konsoliderede version af dette cirkulæret er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringscirkulærer i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten (Til samtlige ministerier mv.)

§ 6

Betalingens størrelse fastsættes efter en konkret vurdering. Der tages hensyn til hvervets karakter, organets kompetence, de krav, der stilles til hvervsindehaveren, og det statslige lønniveau i øvrigt. Der kan i særlige tilfælde tages hensyn til, at hvervsindehaveren har faste driftsomkostninger mv.

Stk. 2 Betalingen fastsættes som et beløb pr. arbejdstime, herunder forberedelsestid, pr. sag eller pr. møde. Hvis dette ikke er muligt, fastsættes betalingen pr. måned eller pr. år. Betalingsformerne kan kombineres. Fastsættes betalingen ikke som et beløb pr. arbejdstime, fastsættes betalingen efter et skøn over antallet af arbejdstimer, herunder forberedelsestid, der medgår til at varetage hvervet.

Stk. 3 Betalingen kan ikke overstige et beløb svarende til 655 kr. pr. arbejdstime (grundbeløb niveau 31. marts 2012). Beløbet procentreguleres på samme måde som løn til tjenestemænd.

Stk. 4 Betalingens størrelse forelægges for Moderniseringsstyrelsen, hvis hvervsministeriet finder, at ganske særlige forhold undtagelsesvist taler for en højere betaling.