Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et udvalg med den opgave at rådgive om stillingtagen til Den Europæiske Unions landbrugspolitik og om tilrettelæggelse af administrationen heraf.
Stk. 2 Ministeren udnævner til formand for udvalget en repræsentant fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og fastsætter forretningsordenen for udvalget. I forretningsordenen fastlægges udvalgets sammensætning og antallet af repræsentanter for de enkelte organisationer eller grupper af organisationer. Ministeriet varetager sekretariatsopgaver for udvalget.